Preben Sandberg Petterssons Verden

Man in a Green environment

Uddeling af CSR pris ved Furesø Erhvervsnytårskur 5. Januar 2017

 

• Kære nytårskur

• Her i Furesø finder vi løsningerne sammen

• Vi er en kommune præget af stærke sociale fællesskaber, hvor vi viser omsorg for hinanden. og hvor alle skal have chance for at være med i fællesskabet og aktive på arbejdsmarkedet.

• Det var de ord jeg brugte ved CSR konferencen i Dansk Industri 7. november 2016 da jeg skulle fortælle om, hvordan vi samarbejder om, at udvise socialt ansvar her i Furesø.

• Jeg blev spurgt om, hvad der var årsagen til vores gode resultater og det stærke sociale ansvar.

• Flere i salen mente åbenbart, at det alene var det, at vi havde klare politiske mål og målte på resultaterne og de økonomiske incitament der lå i at sænke dækningsafgiften.

• Det er helt sikkert vigtigt. - men for mig er det endnu vigtigere, at vi har rigtigt mange dygtige borgere og dygtige engagerede socialt ansvarlige virksomheder her i Furesø, virksomheder, der tager ansvar og at.

• Vi har et godt samarbejde mellem byrådet, jobcentret og jer om at skabe beskæftigelse for de ledige som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og behov for en ekstra hjælpende hånd.

• Det har vi senest indgået en aftale om i efteråret 2016 – samtidigt med at vi sænker dækningsafgiften endnu en tak nedad i 2017 og 2018.

• Derfor er det også en stor glæde, at jeg på Furesøs vegne i dag kan overrække prisen til den virksomhed, som har taget et særligt ekstraordinært socialt ansvar for Furesøborgere i 2016.

• Vi har i Furesø et velfungerende Advisory Board, der har været med til at få skabt CSR prisen sammen med Furesø kommunes Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg.

Det er en rigtigt god idé at sætte pris på den virksomhed, der udviser socialt ansvar.

• Det har været rigtigt svært at vælge blandt Furesø virksomhederne. 26 virksomheder er blevet vurderet af Advisory Board.

• Jeg er meget imponeret over, at Furesø Kommune samarbejder med så mange virksomheder, der hjælper de borgere, der har behov for lidt mere tid og rådgivning for at kunne bruge deres evner og ressourcer på arbejdsmarkedet.

• Jeg vil gerne takke alle der har medvirket: Furesø virksomheder, Advisory Board og byrådet for den gode indsats – det lover godt.

Prisen

• Det er Furesø kommunes Advisory Board, der har udvalgt seks virksomheder, som de mener, har gjort sig særlig bemærket.

• Vi i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget har ud fra de seks nominerede udpeget en vinder

• Zanne Jahn, lokal kunstner og leder af Farum Kulturhus har skabt et kunstværk til vinderen.

• Det er Handicaprådet, der har afsat midler til den fine pris.

• Tak for det.

De seks nominerede er… i alfabetisk rækkefølge – og jeg vil gerne bede dem komme her op når jeg omtaler dem:

Planche

• Anker Hansen & Co., fordi de har udvist en vedvarende social ansvarlig indsats for Furesøs borgere.

• Kollekolle konferencecenter, fordi de er nytænkende i deres strategi og ser muligheder i at motivere og beskæftige furesøborgere - i stedet for begrænsninger.

• Kvickly Værløse pga. deres særligt gode og stærke flygtningeindsats.

• Plejehjemmet Lillevang, fordi de gøre meget ud af at skabe praktikpladser og altid værner om borgere i praktik

• Rema 1000 i Hareskov, fordi de giver ledige borgere rum til udvikling på en hensynsfuld måde, og indsatsen gør en forskel, så borgerne rykker tættere på arbejdsmarkedet.

• Rentek A/S fordi de er vedholdende og ikke giver op men tror på at at ledige udsatte borgere kan komme videre i ordinær beskæftigelse.

Et helt fantastisk stærkt felt

Og vinderen er…………

Plance

Rentek A/S

 

 

Ord til vinderen af årets CSR pris – Rentek A/S

• For mange virksomheder kan det være en udfordring at tage imod unge praktikanter og borgere med særlige udfordringer. Sådan er det ikke for rengøringsfirmaet Rentek A/S.

• Rentek A/S er en virksomhed, der ikke giver op og men som fortsat skaber betydelig værdi for kommunens borgere. De skræddersyr praktikforløb til den enkelte borger. fx de, der har stået langt fra arbejdsmarkedet, og mange opnår ordinær beskæftigelse hos Rentek A/S.

• Virksomheden har fokus på personalets daglige trivsel med trygge rammer, hvilket er tydligt at se, når sygefraværet kun udgør 1 %.

• Jeg er tolt over at have Rentek A/S her i Furesø Kommune.

• Jeg vil gerne benytte lejligheden til at give et særligt tak til Alice Bugge, der har etableret virksomheden. Alice, Du som jeg kender fra det tidligere lokale beskæftigelsesråd har altid – og gør stadig – rigtig meget for kommunen. Du er fortsat en del af kommunens Advisory Board, vi har samarbejdet tæt med dig om virksomhedscentrene og du har bidraget til at skabe mening i hverdagen for vores borgere på kontanthjælp. Tusind tak for den store indsats

• Catja Winther, også et stort tak til dig, der nu tager stafetten videre. Jeg er sikker på, at vi fortsat vil samarbejde godt og at Rentek A/S fremover vil gøre en lige så stor forskel for kommunens borgere, og vise at god virksomhedsdrift og socialt ansvar går hånd i hånd..

Stort tillykke og tak til alle – lad os give de mange indstillede, nominerede, og vinderen en stor hånd..

• Ordet til Catja Winther eller Alice Bugge

Sankt Hans tale 23. juni 2016 – Laanshøj


Midsommeren er over os. Vi fejrer Sankt Hans aften - den allerstørste sommeraften i Danmark.

Jeg tror ikke den kan opleves smukkere end her på Laanshøj på kanten af flyvestationen, det gamle dalstrøg formet af istidsbræen for millioner af år siden. Lige netop her gik den gamle oldtidsvej op gennem Nordsjælland langs vandskellet mellem Øresund og Roskilde Fjord. Her har levet jægere og samlere for 10.000 år siden, og de mange bronzealder grave og en fibula fundet i Alugod graven vidner om en urgammel og smuk kultur har udfoldet sig her. Og her lige udenfor blev der kæmpet 9. april 1940.

Vi samles for at nyde denne store  smukke aften og samværet om bålet. Det er en urgammel skik at tænde bål i aften, fejre lyset og skabe plads til sværmerier og drømme.

Bålet og ilden er altid blevet tændt Sankt hans aften for at afværge det onde og passe på det gode fællesskab. I folkemindet er der den opfattelse, at hekse og trolde er særligt aktive på magiske helligaftener, hvor de indsamler ting til deres trolddomsaktiviteter og drikke, og rejser til heksemøder i Bloksbjerg i Harzen. Bålet og ilden skal skræmme dem, så de ikke slår sig ned her på Laanshøj – men flyver videre.

Vi har her i landet siden midten af 18. tallet brændt en heksefigur af på bålet for at vise, at vi på denne smukke sommeraften sender vores plager og dæmoner hen hvor peberet gror, for at holde hekse, trolde og dæmoner fra døren - som en renselse af krop og sjæl, der indvarsler en ny begyndelse. 

Der er noget smukt i at samles om bålet. Det er god social skik hvor vi mødes i fredsommelighed og fester af stor glæde over, at sommeren er over os. Det er udtrykt på smukkeste vis i Drachmanns smukke midsommervise.

”For den skønneste krans er dog din sankte Hans, den er bundet af hjerter så varme, så glade”.  Og ”Mod ufredens ånd, over mark over strand vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde”.

Vi glæder os over at kunne være fredeligt sammen i sommernatten, nyde at træer og buske er sprunget ud, og at varmen og solen omsider er her. Det har altid været særligt vigtigt for os her i norden, hvor vinteren er lang, mørk og kold, at fejre at lyset og varmen er hos os og at de kolde mørke dage er lagt bag os for en stund.

Her på denne smukke aften er det godt at huske på det vi kan samles om i Verden og i Furesø, og de værdier vi kæmper for.

Her på Laanshøj arbejder vi for at skabe et smukt landsbyfællesskab. Det vi vil er på smukkeste vis udtrykt af Inger Christensen i digtet fra 1969:

 

”Et Samfund kan være så stenet, at alt er en eneste blok,

Og indbyggermassen så benet, at livet er gået i chock.

Dit hjerte er helt i skygge, og hjertet er næsten hørt op,

Til nogen begynder at bygge, en by der er blød som en krop”.

 

Det er det vi vil, bygge en landsby der er blød som en krop. Vi her på Laanshøj og i Furesø – vi ønsker demokrati og frihed, hvor meninger kan brydes åbent i gensidig respekt. Vi ønsker at bevare den smukke natur, vi lever midt i. Her skal være godt at vokse op som barn, sjovt og udfordrende at være ung, gode kreative rammer for familierne og det skal være trygt og rart at blive ældre.

I aften lyder det: ”Vi vil fred her til lands – Sankte hans, Sankte hans. Den kan vindes hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde”.

Lad os i aften nyde bålet og fællesskabet. Lad os love hinanden, at vi holder hjerterne varme, hovedet koldt og troen på fremtiden lyslevende og i fællesskab skaber en god fremtid for os alle.

 

Rigtig god sommer og god Sankt Hans.

 

Hilsen til DSU i Furesø fra A holdet

Hilsen fra A holdet i Furesø Byråd

• Vi er glade og stolte over at der nu skabes en DSU afdeling her i Furesø

• Vi har behov for aktive unge i Furesø, der kan holde alle os lidt ældre unge til ilden - og holde fokus på hvad i unge har behov for her og nu og i fremtiden,  og hvad i synes der skal tages fat på – I unge skal rasle med sablen og fortælle os hvilken fremtid i ønsker..

• Der helt utroligt meget brug for jer her i Furesø til at præge dagsordenen og bidrage til der træffes de rigtige beslutninger.

• Der er kampen for ungehuset

• Der er behov for ungdomsboliger

• Der er arbejdet med at få en erhvervsungdomsuddannelse til Furesø

• Der er kampen for praktikpladser, uddannelse og arbejde til jer unge.

• Der er behov for at styrke rammerne og faciliteterne om ungekulturen

- Det handler om humanisme, engagement i lokalsamfundet og tage godt i mod fremmede og flygtninge

• Der er behov for at I stiller krav til os

• Jeg kan love, at vi i Byrådet vil lytte til jer – det er jer ungdommen og ungdomspolitikerne der skal skabe fremtiden.

• Det handler om at vi skal skabe løsningerne sammen.

• Tillykke til jer med det nye DSU i FURESØ      

Et sindbillede på fruens og mit samliv

Jeg træder gerne i pedallerne for min elskede


 

Borgermøde i Jonstrup

 

Tale ved borgermøde om flygtninge på Søndersø Plejehjem i Jonstrup                    

• Velkommen til borgermødet.

• Tak til Jonstrup 89 for at arrangere mødet – og tak til Røde kors og Integro for at stille op. Og tak til alle de mange der er kommet her i dag.

• Jeg er sikker på, at vi får et godt og udbytterigt møde og ser frem til et godt samarbejde med alle gode kræfter i Furesø og  her i Jonstrup om at løfte opgave med at tage imod flygtningene der skal bo på Søndersø plejehjem.

 

Der er mange spørgsmål, der melder sig: Hvor mange forventes der at flytte ind på plejecentret og hvorfor så mange til Jonstrup, var det ikke bedre hvis de blev fordelt mere lige over hele kommunen?

Det vil vi forsøge at give svar på i dag.

 

Vigtigheden af integration

• Danmark er forpligtet til at tage i mod flygtninge fra verdens brændpunkter. Det skal vi gøre som mennesker, der yder en humanitær indsats for vores medmennesker. Vi er mennesker der hjælper andre mennesker i nød. Flygtningene fordeles over hele landet. Furesø skal også tage vores del.

 

> Da jeg var barn på Brede fortalte min tante Gudrun mig bibelhistorien om den barmhjertige samaritaner, der er en lignelse der anskueliggører, hvem vi skal kalde vores næste eller medmenneske. Et medmenneske for andre er den der tager sig af folk i nød og udviser barmhjertighed. Medmenneskelighed handler om at hjælpe hinanden med åbent sind og være som den barmhjertige samaritaner.

 

• En god modtagelse af flygtninge er afgørende for en vellykket integration i det danske samfund.

• Opgaven er svær og kompliceret fordi flygtninge udgør en meget sammensat gruppe med vidt forskellige forudsætninger og behov.

• Der er behov for mange forskellige ressourcer, og særligt for de frivillige kræfter i lokalsamfundet. Det er altafgørende, at de nye borgere i Furesø Kommune kan fungere i en almindelig hverdag og er bekendt med de muligheder, værdier og normer, der følger med livet i både Furesø og i Danmark. Det er vigtigt, fordi vi alle skal have chancen for at skabe os et godt liv og benytte os sig af tilværelsens muligheder.

 

Karakteristik af Furesø Kommunes flygtninge

• Furesø Kommune har i dag 123 flygtninge med familiesammenførte

• Furesø modtager i 2015 73 flygtninge og forventer samme antal i 2016

• Størsteparten af flygtningene kommer fra Syrien, Somalia og Iran

• Aldersspredning fra 18 til 63 år

• Flygtninge kommer typisk alene til Furesø – særligt enlige mænd og flere af dem søger umiddelbart herefter om familiesammenføring, der ofte kan tage 4-6 måneder at processe hos Udlændingestyrelsen

• Opholdet i asylcentrene inden de ankommer til Furesø Kommune er i dag forholdsvis af kortere varighed

• Der er tale om flygtningene, der kommer med forskellige uddannelsesbaggrunde fra hjemlandet, lige fra ingen uddannelse til højere/længerevarende uddannelser

• Hovedparten af flygtninge er flygtede fra krig i verdens brændpunkter

• Alle er tilmeldt kommunens integrationsprogram. De deltager eksempelvis i sprogundervisning, er på praktikophold i virksomheder, deltager i fritidsaktiviteter mm. Jonstrup står ikke alene med opgaven, tværtimod. Hele Furesø bidrager.

·       Der kan bo ca. 30 flygtninge på Søndersø plejehjem. Det vil enten være enlige eller ægtepar på værelserne og de fleste af dem har været i kommunen i en længere periode.

 

Vi skal stille krav / have forventninger

• Alle skal have gode muligheder for at udnytte deres evner, forsørge sig selv og leve et godt og aktivt liv i Danmark.

• Integration går begge veje og på tværs af forskelligheder uanset baggrund og etnicitet.

• Integrationsindsatsen skal være kendetegnet ved klare krav og forventninger og ansvar for egen integration. Vi skal støtte flygtningene i at være aktive medborgere og bruge deres ressourcer som medskabende i deres eget liv. Det er en fælles opgave og den løses bedst i samspil mellem kommunerne og det lokale samfund.

• Og det skal vi gøre i en tone og med et sprog, som binder os sammen og ikke graver grøfter. Samtidig skal vi række ud og bygge bro over forskelligheder. Et samfund med pligter, rettigheder og stærke fællesskaber, hvor alle kan bidrage.

• Jeg vil appellere til, at vi alle står sammen og tager et ansvar.

 

Når vi bygger bro giver det noget igen til vores samfund

> Min far kom til Danmark fra Kristiansstad i Skåne i 1928, som 9 årig, søn af en enlig mor og var vokset op hos bedsteforældrene i den yderste kartoffelrække - og han havde det svært i det lille integrerede samfund i Brede. Han blev drillet i skolen og talte ikke dansk  Men gode mennesker, familien og skolelæreren tog ham til sig, han lærte at klare sig i skolen, var bomstærk og god til fodbold og han blev en respekteret ung mand i boldklubben og i lokalsamfundet. Han fik og tog sin chance og blev et aktivt lokalt menneske - en ven og fik en stor familie.

 

Min families erfaring er, at det er vigtigt at vi udviser åbenhed og omsorg for hinanden i lokalsamfundet – og især overfor de nye borgere – flygtningene, der kommer hertil og giver dem mulighed for at få en plads i vores samfund

 

• Ved at bygge bro på tværs af det lokale samfund, for eksempel via netværksrelationer til flygtninge, medvirker det til, at flere involveres i nærmiljøet og derved skaber endnu stærkere fællesskaber. Det er til gavn for alle.

 

Jeg kan fortælle at vi allerede her i Furesø, har gode erfaringer med at borgerne i lokalsamfund kan gøre en indsats for flygtningene.  I Smedegade bor 6 flygtninge i Kirke Værløse. En nabo tog initiativ til at udarbejde en invitation til et åbent hus arrangement – og der kom 30 naboer og der er nu skabt kontakt og venskab i lokalsamfundet.

 

En rigtig god historie, der viser at der er mange muligheder for at vi Furesø borgere og I der bor her i Jonstrup kan være med til at skabe goder rammer så flygtningene får det bedst mulige ophold her. Jeg er sikker på, at vi som samfund vil opleve at vi beriges kulturelt og socialt af de nye mennesker i vores samfund og af at deltage i det humanitære arbejde.

 

• Vi har allerede oplevet et stort engagement og velvillighed fra borgere, der gerne vil hjælpe med at modtage vores flygtninge, vil hjælpe med ting til deres nye hjem, huse dem privat og frivillige netværkspersoner og familier. Alt dette kan vi takke Røde Kors for, I har platformen, så det hele kan ske i praksis.

 

Det vil mine venner fra forvaltningen, Røde kors og Integro sige noget om, og fortælle om de konkrete muligheder for at deltage i samlivet med og indsatsen for at integrere flygtningene – og hvordan Furesø kommune forventer at organisere sig.

 

Lad os tage godt i mod de nye borgere – husk, en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt. 

 

Preben Sandberg Pettersson 21. maj 201 5

Turbo på øget beskæftigelse i Furesø

Flere Furesøborgere med ikke vestlig baggrund skal i beskæftigelse. Målet er af finde arbejde til ekstra 280 borgere, der i dag på overførselsindkomst. Det besluttede Beskæftigelses og Erhvervsudvalget i Furesø kommune enstemmigt i går aftes. Der skal gøres en ekstra indsats for, at de ledige opnår varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette vil både kunne tilføre erhvervslivet øget nødvendig arbejdskraft, øge muligheden for selvforsørgelse og forbedre integrationen.
Furesø kommune vil indgå en aftale med firmaet Jobs Partner, der samme med medarbejdere i det lokale Jobcenter vil gennemføre den ekstra indsats i et styrket samarbejde med virksomhederne i og udenfor Furesø Kommune. Samlet er det forventningen at den ekstra indsats på sigt kan give mærkbare besparelser i Furesøs budget.
”Jeg synes det er glædeligt, at der er bred politisk opbakning bag at skabe øget beskæftigelse for vores medborgere i Furesø med anden etnisk baggrund end dansk og aktivt skabe øget tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder både unge og ældre, kvinder og mænd – nu tager vi effektivt fat. Målet er at alle skal have en chance og muligheder på arbejdsmarkedet – det giver livskvalitet”, udtaler Preben Sandberg Pettersson (S), Formand for Beskæftigelses-og Erhvervsudvalget og Erhvervsudvalget.
Hasan Yilmaz (S) og Deniz Celal Kelic (S), der begge sidder i beskæftigelses- og Erhvervsudvalget glæder sig over, at at der nu tages fat om at skabe beskæftigelse for de, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet: ”Det er glædeligt at vi nu i fællesskab vil gøre en ekstra indsats for denne gruppe. Alle der kan og vil skal have en chance til. Samarbejdet med de lokale virksomheder om at løse opgaven bliver rigtig vigtig.

Hvordan har A holdet gjort en forskel i 2014 - 2015

Byrådsgruppen årsberetning 2015

Foråret er over os. Det er der ikke længere tvivl om. Solen varmer på kroppen, lyset og glæden er vendt tilbage. Erantis og krokus har længe blomstret uden for min hoveddør og det spirer og gror i haven, fuglene er begyndt at synge – og man får mærkelige følelser og uro i kroppen. Noget må gøres, energien er tilbage og må bruges i den gode sags tjeneste. Energien er også tilbage i byrådsarbejdet efter en lang vinter.

Der er nok at glæde sig over. Det er dejligt at være socialdemokrat - demokratisk socialist. En af vores store socialdemokrater i Norden, Olof Palme, har på smukkeste vis bevidnet, hvad der gjorde ham til demokratisk socialist. Det var oplevelsen af nøden og underkuelsen af folk i Indien, Bangladesh, USA, Sydamerika og af hvor hårdt den svenske arbejderklasse kæmpede for at få noget at leve for og leve af, og at opleve, at Socialdemokraterne var de eneste, der reelt tog fat og gjorde noget for at skabe ordentlige levevilkår og demokratiske rettigheder for folket på gulvet. Vi har oplevet det samme i Danmark, det er socialdemokraterne, der siden slaget på fælleden har skabt velfærdsamfundet og hver dag kæmper for ordentlige livsvilkår og demokratiske rettigheder, hvor der er plads til alle og hvor alle, der kan og vil og yder sit får hjælp af fællesskabet til klare sig når der er brug for det.

Mine bedsteforældre var landarbejdere, der drog til byen fra småland og Sønderjylland og fik job i industrien. Mine forældre var ufaglærte industriarbejdere på Tekstilfabrikken i Brede. De arbejdede dag og nat for at skaffe penge til husholdningen. Vi 4 søskende har alle fået en uddannelse og del i velstanden og velfærden, men kun takket være de generationer, der gjorde arbejdet og tog kampen op. Min far der var tillidsmand sagde altid, at man ikke skal tro at der kommer stegte duer flyvende, men arbejde hårdt for sin ret og sin løn, og min mor sagde altid, at man aldrig måtte give op.

Vi socialdemokrater har opbygget og styrer dette samfund ansvarligt så der er plads til alle og alle har en chance. Vi har skabt et fair samfund, hvor alle der vil og kan får en chance og hvor fællesskabet træder solidarisk til, hvis der er behov for hjælp. Et samfund hvor alle har lige rettigheder og pligt til at være med i og tage del i samfundslivet.

Det er demokratisk socialisme, det tror jeg – og Olof Palme på - og det er grundlaget for socialdemokratiet, også her i Furesø.  Der skal være plads til alle og alle skal være med. Det vil vi fortsat kæmpe for.

Det er med udgangspunkt i disse ord en fantastisk følelse igen at kunne aflægge beretning om hvad vi på Furesø byråds A hold har arbejdet med siden sidste generalforsamling

2014 har været et godt og arbejdsomt år for den socialdemokratiske gruppe i Furesø byråd.

Fokus har været på at skabe god service og udvikling for alle os der bor her i Furesø. Vi har brugt det brede og konstruktive samarbejde, der har været i byrådet til at føre socialdemokratisk politik gennem brede aftaler og forlig om fx budgettet for 2015.  Vi har jo som bekendt 10 stemmer i byrådet ud af 21. Vores linje er at indgå bredest mulige – og holdbare - aftaler om byrådspolitikken, der gavner alle borgere, og det er oftest sådan, at beslutninger i byrådet træffes i fuld enighed. Generelt har vi haft et godt samarbejde med alle vores samarbejdspartnere i byrådet i den brede konstituering, særligt med ABC partierne: det radikale venstre, det konservative folkeparti, med Per Kattrup uden for partierne og med enhedslisten – og faktisk har også Venstre været med i en række aftaler og det brede samarbejde.

Trods begyndende politiske markeringer og profileringer, som der skal være plads til, er der ingen slinger i byrådsflertallet og der er generel enighed om at styre Furesø ansvarligt, skabe plads til god og omsorgsfuld service og plads til investeringer i udvikling.

Vi på A holdet har fortsat fokus på at skabe en endnu bedre og omsorgsfuld kommune med en ansvarlig økonomi, budgetter der holder, overskud på bundlinjen, service af høj kvalitet til børn, unge, børnefamilier, ældre og erhvervsliv, samt stadig udvikling af vores smukke kommune på bæredygtige grønne vilkår samtidigt med, at vi har fastholdt det lave ensartede skatteniveau i hele Furesø med en lille sænkning af den såkaldte dækningsafgift til 7,5 promille.  

Realøkonomisk er der fremgang i kommunen. Vi har oplevet en vækst i befolkningstallet på 572 nye borgere i Furesø i 2014, nyt boligbyggeri på fx Farum kaserne og Laanshøj skyder op, vi ser en vækst i antallet af virksomheder og iværksættere og en lav ledighed på 3,9 procent, hvilket er pænt sammenlignet med resten af landet. Vi forventer en befolkningsvækst så vi passerer 40.000 borgere i kommunen i 2017, og der er mere nyt boligbyggeri under projektering på Flyvestationen, i Jonstrup og andre steder i kommunen, alt i alt skal der de næste 10 år bygges 1700 nye boliger. 

Årsagen til den gode udvikling skal findes hos dygtige borgere og virksomheder, dygtige embedsfolk, ansvarlige og samarbejdende politikere, stram ansvarlig styring og økonomi og det faktum, at Furesø har noget at byde på: god beliggenhed og tilgængelighed, gode boliger, skoler og børneinstitutioner, højt serviceniveau, smuk natur, gode foreninger og fritidsfaciliteter, et aktivt kulturliv og tryghed for børn, børnefamilier og ældre. 

Vi har de seneste 5 år effektiviseret Furesøs økonomi med godt 155 millioner kr. og fået styr på økonomien. Budgetterne holder, skatten og dækningsafgiften er sat ned og vi sparer op til fremtiden.

Der er nu plads i økonomien til at udvikle Furesø gennem aktive investeringer af en del af kassebeholdningen – d. v. s. ca. 120 mio. kr. Det skal ske i tæt samarbejde med borgerne, vores mange foreninger og vores velfungerende aktive lokalsamfund. Vi vil tiltrække nye borgere, nye virksomheder og skabe flere arbejdspladser og skabe øget livskvalitet for os borgere, der bor her. 

I 2014 har vi haft travlt med at gennemføre Folkeskolereformen, der trådte i kraft pr. 1. august 2014. For os har målet været, sammen med lærere, pædagoger, forældre og skolebørn, foreninger og virksomheder at gøre vores gode skoler bedre. Alle børn skal udfordres og med, og alle skal have muligheder for at klare sig i samfundslivet. Skolen skal åbne sig mod samfundet. Alt det har vi arbejdet med i Børn- og Skoleudvalget og i det særlige § 17 stk. 4 udvalg, om hvordan vi skal gennemføre folkeskolereformen her i Furesø. Arbejdet har givet gode resultater, idet det er lykkedes at skabe fornuftige rammer og løse de udfordringer der er opstået hen ad vejen. Her i starten af 2015 har vi i Furesø kunnet indgå en ny fornuftig aftale med lærere og pædagoger om det videre arbejde med at realisere folkeskolereformen. Stor ros til borgmesteren og formanden for Børn og skoleudvalget. 

Udover at skabe et godt samarbejde om at gennemføre skolereformen, har vi fokus på at sikre at de fysiske rammer om vores skoler og dagsinstitutioner er tidssvarende, og derfor er vi nu i gang med en større renovering af Solvangsskolen og med at bygge to nye dagsinstitutioner på Farum Kaserne og Hareskov by, ligesom vi har igangsat et arbejde om de fremtidige daginstitutioner i Furesø. Vi er også i gang med at renovere alle kommunens legepladser.

Endeligt har vi fokus på at alle børn og unge får et godt udbytte af deres opvækst og skolegang, uanset baggrund – og her er der fokus på læringsmiljøet og på at øge kundskaberne i bl.a. dansk og matematik.           Vi vil styrke uddannelsesvejledningen. Ingen ung må forlade folkeskolen uden en uddannelsesplan, og skolerne skal åbne sig mod samfundet med god og lærerig erhvervspraktik i hele Furesø gennem et samarbejde mellem skoler og erhvervsliv.    

Vi arbejder derudover med at etablere en ungdomserhvervsuddannelse i Furesø i denne valgperiode, og gerne en erhvervsuddannelse indenfor film, animation og design i tilknytning til filmstationen på Flyvestation Værløse - og i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Det er et projekt vi vil lægge mange kræfter i så vi får flere tilbud til unge, der gør det attraktivt at bo og uddanne sig i kommunen. Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke udbud af gode ungdomsboliger i Furesø, og i øvrigt arbejde for at styrke rammerne for at ungdomskulturen kan udfolde sig her.  

I 2015 kan vi indvie det nye plejecenter i Farum Midtpunkt – Svanepunktet. Svanepunktet vil være til stor gavn og glæde for ældre medborgere. Vi er samtidigt i gang med at projektere senioregnede / ældreegnede boliger i flere bydele. Vi er også i gang med en omfattende udbygning af Ryetbo plejehjem med tidsvarende ældreboliger. Endnu en gang må vi konstatere, at det er nødvendigt af en meget positiv årsag: Furesøs borgere lever længere og sundere end landsgennemsnittet. I 2020 vil hver fjerde Furesøborger være 65 år eller derover. Vi får brug for flere Seniorboliger /ældreegnede boliger, flere plejehjemspladser og et nyt genoptræningscenter, og gerne flere frivillige og besøgsvenner, ingen ældre skal være ensomme i furesø. Arbejdet er sat i gang og vil blive fulgt op i de kommende år i et tæt samarbejde med Ældrerådet og Ældresagen.  Vi vil også gøre en indsats for at forbedre udbuddet af aktivitets og botilbud for voksne handicappede i Furesø.

Vi har også haft megen fokus på erhvervsudvikling, på at skabe flere arbejdspladser og på at få alle borgere i arbejde eller uddannelse. Der arbejdes aktuelt på at udarbejde en ny aktiv erhvervs- og beskæftigelsespolitik i et tæt og godt samarbejde med det lokale erhvervsliv og fagbevægelsen. Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken vil fokusere på

- at fastholde virksomheder og tiltrække nye virksomheder gennem god erhvervsservice, gode erhvervsområder og samarbejdsmuligheder,

- på at skabe flere arbejdspladser i Furesø og øge beskæftigelsen, især for de grupper, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og 

- at fremme den grønne omstilling i erhvervsliv og økonomi.

I Furesø er udgangspunktet godt. Vi har et godt lokalt samarbejde om erhvervsudvikling o beskæftigelse.  Vi har befolkningsvækst, og vi har tiltrukket nye virksomheder og øget antallet af iværksættere de seneste år. Arbejdsløsheden i Furesø er lav – på 3,9 pct. – i sammenligning med andre dele af landet og hovedstaden, og meget tyder på at Furesø borgerne har høj beskæftigelse, blot ikke indenfor kommunens geografi. Men vi har en udfordring med at skabe beskæftigelse til langtidsledige, især ufaglærte, folk med dårlige sprogkundskaber, flygtninge, psykisk syge – og med at skaffe praktikpladser for unge. Her vil vi sætte ind gøre en ekstra indsats for at skabe arbejde og praktikpladser og på at få 250 – 300 medborgere i arbejde.   

Vi har allerede indgået en aftale om, at virksomhederne fremover vil tage et øget socialt ansvar bl.a. gennem sociale klausuler, når kommunen får udført opgaver af private. Det skulle gerne give plads til flere på arbejdsmarkedet, så vi får alle med. Det vil vi bygge videre på.

Vi er også i gang med at styrke handlen i vores bydele, nyt supermarked i Hareskov, på Kasernen, i Jonstrup og på Læssevej, nærbutikkerne styrkes. Handlen i vores bycentre er der også fokus på at styrke.  Vi er i gang med arbejdet med at udvikle Værløse Bymidte og åbne det ned mod stationen og forhandles aktuelt om udviklingen af Farum Bytorv.  

På klima, energi og miljø området er CO2 udledningen siden 2009 reduceret med 39 pct. og der er investeret i energieffektivisering og vedvarende energi anlæg på en række af kommunens skoler, på Galaxen, Furesø Marina og lavet en række regnvandsanlæg ved fx Solvangsskolen, Værløse svømmehal og Galaxen. Det er sund fornuft. Kommunens mange klimaambassadører har bidraget med mange gode idéer til, hvordan Furesø kan blive endnu mere klima venlig, fx ved at bruge ladcykler, der drives af menneskekraft i stedet for varevogne der drives af fossile brændstoffer.  Alt fremtidigt Kommunalt byggeri i Furesø skal være energieffektivt og klimatilpasset, det vil være tilfældet med det nye rådhusbyggeri og den nye Søndersøhal, der skal bygges ved siden af Værløse Svømmehal.

Vi har også gjort en indsats for at udvikle lokalsamfundene, udvikle en ny arkitekturpolitik for smukke byrum i Furesø, skabe nye gode veje, stier og kollektiv trafik, bl.a. ved at omlægge bustrafikken med de nye minibusser og nye busruter.  Det arbejde vil vi videreføre i tæt samarbejde med borgerne og lokalsamfundene. På Miljø-, Plan- og teknik om rådet har vi været udfordret med flere sager om støjvolden ved Hillerødmotorvejen – Bavnebjerg park, som vi fandt en løsning på. Der har også været sagen om lokalplanen og de 4 koncertforsøg på Farum park som blev underkendt af Miljø- og Naturklagenævnet og sagen om HC Containers miljøgodkendelse. Alle sager, der er vanskelige og hvor mange interesser og følelser spiller ind, og som vi vil tage fat på at få løst på en sober måde sammen med borgerne og virksomhederne. Vi er også i gang med flere lokalplaner, og er i en god dialog med borgerne i Jonstrup om Lokalplan 119 om nyt byggeri øst for Seminariet.

Endeligt har vi også arbejdet for et Kultur idræt og fritidsliv i Furesø, som kan give os alle gode oplevelser og matche de mange behov, der er for at dyrke sport og sunde fritidsinteresser. Vi har fået skabt et godt nyt aktivitetshus her på den tidligere Bybækskole: Stien. Der er sat gang at bygge en ny smuk multihal ved Søndersøskolen så vi kan matche de voksende behov for idrætsaktivitetssteder og vi har etableret et ungehus, samt er i gang med at etablere et Street sportsanlæg og færdiggøre parkourbanen ved Stavnsholtskolen. I samarbejde med Furesø Idrætsråd arbejder vi for at udvikle Furesø som en af landets bedste idrætskommuner.    

Et område vi skal styrke i 2015 er integrationsindsatsen. Det er helt forkert, at borgere med ikke vestlig baggrund klarer sig væsentligt dårligere, når det handler om skoleresultater, uddannelse og beskæftigelse. Det skal vi lave om på, og alle skal være med til at løse opgaven – herunder de lokale virksomheder. Integration bør være en folkesag og ikke noget, vi alene overlader til kommunens sagsbehandlere. Vi skal også tage godt imod de nye flygtninge, der kommer til kommunen, som skal sikres bolig, beskæftigelse og mulighed for at blive en del af fællesskabet. Vi holdt et borgermøde i Furesø mandag 23. februar med deltagelse af 130 borgere, der gerne vil tage godt i mod flygtninge, være ven med den og udvise barmhjertighed i form af at stille en bolig til rådighed – det lover godt, at der er så mange barmhjertige samaritanere i furesø.

Vi skal skabe bedre tilbud for unge med psykiske udfordringer i form af opgangsfællesskaber og lokale behandlings- og beskæftigelsestilbud. Og vi vil videreføre den gode indsats med fontænehuset. Den sammenhængende indsats for udsatte familier er også en vigtig nyskabelse, der spiller sammen med de øvrige tiltag på området.

Sundhedsområdet præges af kraftigt stigende udgifter og en meget niveau- og sektoropdelt service. Der er brug for, at vi kigger hele området igennem og sikrer det bedst mulige samspil mellem kommunens indsats, de praktiserende læger og hospitalerne. Fokus skal være på forebyggelse af livsstilssygdomme og sociale uligheder og på at skabe en effektivt, sammenhængende sundhedssystem.

Vi vil arbejde for mere kvalitet i bybilledet og er undervejs med en arkitektur- og byrumspolitik. Samtidig skal vi sætte gang i de mange forskellige by- og boligudviklingsmuligheder, vi har på bl.a. flyvestationen, Laanshøj og på kaserneområdet i Farum. Vi har opnået imponerende resultater som klimakommune med CO2-reduktioner på 39 pct. Det arbejde fortsætter vi – ligesom vi fortsætter arbejdet med at beskytte og udvikle vores smukke natur.

Vi vil have det nye ungeråd i spil politisk. Vi vil en aktiv ungdomspolitik, så de unge r medspillere i politik og kultur. Vi skal samtidig kunne tilbyde vores unge tidssvarende uddannelser i kommunen. Vi er i gang med at omlægge hele ungeindsatsen. Ungehuset i Farum Midtpunkt skal have mere fokus på uddannelse og job.

Vi skal arbejde med fortsat udvikling på flyvestationen, så vi for glæde af det store naturområde til rekreative aktiviteter, byggeriet i Laanshøj kan fortsætte, Nationalmusset kan rykke ind i Herkules hangarerne og Sydlejren kan udvikles med erhverv og boliger, og de mange interesserede foreninger kan få adgang til at indrette sig i en af de store hangarer.

Endeligt skal vi lige lande en løsning om Farum Bytorv og projektere et nyt samlet rådhus - blandt meget andet!

Der er nok at tage fat på og kæmpe for når man er demokratisk socialist.

Skatten i Furesø

Furesø er den kommune i Danmark, der har sat skatten mest ned de seneste 4 år - og under socialdemokratisk ledelse.

Tidligere lå personskatteniveauet i Furesø i landets øverste fjerdel og nu ligger det i den laveste fjerdedel. Grundskyldspromillen er den 16. laveste i landet. Dækningsafgiften for virksomhederne er sat ned og er nu den 7. laveste i hovedstadsregionen.

Skattesænkningerne betyder, at der er ca. 140 mio. kr. mindre at drive Furesø for og et tilsvarende beløb mere i borgernes lommer.

Det er situationen, efter at byrådet fik styr på gælden. Vi har fjernet særskatten i Farum på 2,3 point og 7 promille point i grundskyld. Kommuneskatten er nu ens for alle borgere i Furesø.

Det lavere provenu i kommunekassen stiller store krav til effektiviseringer og besparelser. Siden 2010 har vi effektiviseret kommunens drift med 120 mio. kr. og med budget 2015 er der yderligere besparelser på 34 mio. kr. Besparelserne er fundet ved at gøre tingene enklere og billigere, men nogle vil kunne mærkes på serviceniveauet. Vores engagerede medarbejdere løber hurtigere og hurtigere og på visse områder måske også hurtigere end godt er.

Furesø skal både være en effektiv og omsorgsfuld kommune med gode skoler, daginstitutioner og en god ældreservice. Der er grænser for, hvor langt vi kan gå med yderligere besparelser, og vi vil ikke finde besparelser blot for at sætte skatten ned. Skatteindtægterne skal kunne dække et godt og effektivt serviceniveau for borgerne og skatten i Furesø ligger på et fornuftigt leje - også når vi sammenligner os med nabokommunerne.

Derfor: Skatten skal ikke være højere end nødvendigt, men Socialdemokraterne i Furesø vil ikke eksperimentere med skattelettelser, der giver ubalance på driftsbudgettet og lavere service, men investere i at skabe vækst og flere arbejdspladser i Furesø og udvikle kommunen til gavn for borgerne og kommunens økonomi".

Budgetordfører tale - vedtagelse af Furesøs budget 2015

Vi socialdemokrater lægger meget stor vægt på, at Furesø er en omsorgsfuld kommune, der drives ansvarligt og effektivt. Der skal være plads til udvikling baseret på god og tæt borgerdialog. For os er det vigtigt, at alt det vi gør, skaber værdi for borgerne i Furesø, og at borgerne føler sig hørt og bakker op om kommunens udvikling.

Derfor er vi også glade for, at vi er kommet i mål med budget 2015 og at hele byrådet står bag.

Det var været udfordrende at komme så vidt. Stigende udgifter og stadigt strammere statslige rammer for kommunernes økonomi har gjort det nødvendigt løbende at effektivisere kommunens drift. Vi har allerede i perioden 2010 – 2014 effektviseret for 120 mio. kr. og i 2015 har vi måtte finde yderlige 34 mio. kr. for at sikre balance i økonomien mellem indtægter og udgifter.

Vi har arbejdet stenhårdt med at finde de effektiviseringer og besparelser, der går mindst muligt ud over den service, der ydes borgerne, og vi vil arbejde for at borgerne ikke oplever serviceforringelser i praksis.

Det er nemlig vigtigt for os, at vi kan fortsætte med at levere god og omsorgsfuld service for børn, unge, børnefamilier og seniorer, men gode børneinstitutioner for fokus er på at bruge tid og energi på børnene, gode lokale skoler, gode stærke tilbud til kommunens unge om uddannelse, beskæftigelse og fritidstilbud, tryghed for børnefamilierne og god og stærk ældrepleje, seniorboliger og spændende aktiviteter, og i en smuk attraktiv grøn kommune, med gode kultur, fritids- og idrætstilbud. Det har vi skabt plads til i budgettet.

Vi er også særdeles glade for, at vi sætter penge at i budgettet til at udvikle Furesø til gavn for borgerne, de lokale virksomheder og kommunens økonomi gennem etablering af den nye investeringspulje, der skal anvendes til at investere i vedligeholdelse af kommunens bygninger, infrastruktur og faciliteter, tiltrække flere borgere og arbejdspladser der kan styrke den lokale økonomi og sikre en endnu mere effektiv driftsøkonomi i Furesø fordi vi investerer der, hvor vi kan spare driftsmidler. Det har vi allerede set er muligt ved at bygge et nyt samlet rådhus, der betyder at kommunen kan spare de nuværende 11 mio. kr. om året til drift af 2 rådshuse, energieffektiviseringer i nye anlæg, vedvarende energi og bedre bygninger, der giver et højt afkast ved sparet energiforbrug.

Vi vil investere, der for der er størst værdi for borgerne, der hvor der skabes økonomisk udvikling og arbejdspladser og der hvor den økonomiske effekt for kommunens drift er størst. Vi vil gøre det ansvarligt, og alene anvende en del af Furesø kommunes kassebeholdning, men sørge for at anvende midlerne, så de giver et afkast, der både er til gavn for borgerne her og nu, og medvirker til, at kommunen sparer penge på driften fremover, således at der vil være plads til at afdrage på kommunens gæld i overensstemmelse med byrådets finansielle strategi.

Særligt glade er vi i Socialdemokratiet fordi vi tager fat på børne- og skoleområdet, seniorbolig og ældreområdet og fordi vi viderefører samarbejdet med det lokale erhvervsliv om at skabe gode erhvervs- og vækstvilkår i Furesø, øge beskæftigelsen og skabe nye arbejds- og praktikpladser, samtidigt med at dækningsafgiften sænkes med 1 promille, samtidigt med at vi videre fører Furesøs ambitiøse klima- og miljøpolitik, hvor vil siden 2008 har reduceret C02 udledningen i Kommunens bygninger med 39 pct. og er godt på vej ude blandt borgere og virksomheder.  Vi er også glade for at vi udbygger vores idrætsfaciliteter og er i gang med fremme udviklingen på Værløse Flyvestation og bygge nye boliger i kommunen.

Jeg vil gerne sige tak til alle de borgere der har deltaget i budgetprocessen og leveret nyttige og gode bidrag i høringen og love, at vi vil tage alle bemærkninger med i det videre arbejde med at udmønte budgettet og jeg vil takke forvaltningen og alle byrådskollegaerne for godt og konstruktivt samarbejde.

Den socialdemokratiske gruppe er fuldt ud med i budgetaftalen og stemmer for budget 2015.

Flere skal nyde smagen af Furesø

Furesø ligger på kanten mellem storbyen København og det smukke åbne land i Nordsjælland.

I Furesøs landområder er der ca. 40 gårdbrug der dyrker jorden. Der produceres frugt: æbler, jordbær og hindbær, og grøntsager som spidskål, kartofler, tomater, agurker, salat og meget mere. Der er også gårdbrug med høns, grise, biavl og honningproduktion, kornproduktion, juletræsproduktion og en række hestepensioner og rideskoler. Jeg kan blot nævne HesselKildegaard og Solgården i Farum, Stengården i Bregnerød, Rokkedyssegård og Fruegården i Kirke Værløse, men der en mange flere.
Mange af disse gårdbrug producerer madvarer, der sælges som råvarer fx bær eller spidkål eller forædlede varer som marmelade, saft, glög eller honning via gårdsalg eller på markeder, hvor vi kan mødes med gårdmanden og gårdkonen, eller sælges til restauranter eller gennem grosister.

De gode mennesker på gårdbrugene producerer dagligt velsmagende lokale fødevarer af høj kvalitet og oplevelser, som gavner os alle i Furesø. Det er vigtigt med lokal fødevareproduktion som led i den lokale fødevareforsyning. For mig personligt har forsyningen med årstidens lokale produkter en høj prioritet, det er fornuftigt - og både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. De lokale fødevareproducenter bidrager nemlig til den lokale økonomi og beskæftigelse og er med til at gøre Furesø grønt og attraktivt for furesøborgerne og for besøgende fra verden udenfor Furesø. Lokal afsætning af lokalt producerede fødevarer vil også kunne nedbringe transportomkostninger og CO2 udledning.

Vi vil derfor tænke de lokale fødevareproducenter og gårdbrug med i Furesøs kommende erhvervsudviklingsstrategi. Fokus vil være på smagen af Furesø og gårdbrugenes attraktionsværdi, både som leverandør af fødevarer til institutioner og restauranter, til fødevaremarkedet og forbrugerne lokalt, og som besøgsmål og oplevelser for besøgende fra Københavnsområdet og den ydre verden.

Det er vi allerede tyvstartet med i samarbejdsprojektet "Sharing Copenhagen" / Furesø, Gourmet cykelruten i Furesø, Sø brunchen ved Furesøen og Høstmarkedet på Skolelandbruget.

Men vi kan helt sikkert gøre det endnu bedre. Jeg vil derfor sammen med den lokale landboforening tage initiativ til, at der holdes et fælles møde for gårdbrug og fødevareproducenter i Furesø, og at vi starter en dialog og et samarbejde vilkårene for at drive landbrug og fødevareproduktion i Furesø. Jeg vil arbejde for, at gårdbrugene inviteres med i Erhvervskontaktudvalget.

Det kunne være samarbejde om torvedage, markedspladser og stadepladser for de lokale producenter i bycentrene. Der kunne også være leverancer til de lokale skoler og daginstitutioner eller samarbejde om daginstitutions- og skolebesøg på gårdene og flere skolehaver, eller fælles markedsføring af Furesøs attraktion som turist- og udflugtsmål med fokus på gårdbrug, restauranter, naturoplevelser, cykelture eller rideture.

Alle oplevelser, hvor man ville kunne tage smagen af Furesø med hjem. Kun fantasien sætter grænsen. Lad os finde løsningerne sammen.

Furesø skal spille med på Vækstdagsordenen i COPENHAGEN

Furesø skal spille med på Københavns vækstdagsorden - Copenhagen

Furesø ligger i hovedstadsregionen København – en metropol i vækst – og udgør porten mellem byen København og Nordsjælland.

Væksten i hovedstaden København er betydelig. I København oplever man en tilflytning på ca. 10.000 nye borgere om året og stigende økonomisk aktivitet. Urbaniseringen er tiltagende, og især unge og højtuddannede flytter til hovedstaden. København er et lokomotiv for væksten i hele hovedstadsregionen og i resten af Danmark. Furesø må kobles på dette lokomotiv! I Furesø har vi dygtige erhvervsfolk og virksomheder, velkvalificeret arbejdskraft og engagerede borgere og embedsmænd.

Udgangspunktet er godt. Vi har et godt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv, erhvervsforeningerne og fagbevægelsen og Furesø byråd og forvaltning. Den grønne omstilling er godt i gang, kommunen har reduceret CO2 udledningen med 28 pct. siden 2009. Der er styr på kommunens økonomi, god service, børneinstitutioner og skoler - samt relativ lav skat og lav dækningsafgift, som vi netop har sat ned til 8,5 pct. - sammenlignet med andre kommuner. Vi har også en velfungerende infrastruktur, god tilgængelighed og lokaliseringsmuligheder i erhvervsområderne.

Vi vil fortsætte med at styrke den gode udvikling i Furesø med vækst i antal virksomheder og arbejdspladser gennem den lokale erhvervsudviklingsindsats sammen med det lokale erhvervsliv og borgere. Vi har i 2011 skabt 330 nye arbejdspladser. Der er en nettovækst i antal virksomheder i Furesø i 2. halvår 2013 på 0,64 pct. Vi har et stigende antal iværksættere. Arbejdsløsheden i Furesø er lav – på ca. 4 pct. i gennemsnit – i sammenligning med andre dele af landet og hovedstaden. Borgerne i Furesø har en høj beskæftigelse, blot ikke alene indenfor kommunens grænser. Der er ca. 6000 borgere, der hver dag pendler ind og ud af Furesø.

Men skal det rigtigt batte noget, må vi samarbejde på tværs af kommunegrænserne i hovedstaden. Vi må samarbejde om at skabe vækst og dynamik. Ved at samle vores ressourcer kan vi få slagkraft og effekt og bidrage til at løfte væksten – og samlet stå bedre i den internationale konkurrence om investeringer og arbejdspladser. Vi skal bygge på hele områdets styrkepositioner; den gode og effektive infrastruktur, den gode offentlige service, mangfoldighed, sammenhængskraft, det kvalificerede udbud af arbejdskraft og højtuddannede, mange gode uddannelsesinstitutioner, et godt offentligt – privat samspil om erhvervsudvikling og den grønne profil. I tæt samarbejde er der sat en række projekter i gang, der kan være med til at øge væksten i hele Hovedstadsregionen: et fælles EU-kontor, der skal trække flere EU-midler til Danmark, fælles borgerservice til internationale tilflyttere, et nyt Copenhagen brand, der dækker hele regionen. Vi etablerer også et tæt samarbejde om tiltrækning af investeringer - for virksomheder og investorer er ligeglade med kommunegrænser. De vil ligge der, hvor det passer bedst i deres forretningsmodel.

Jeg glad for, at Københavns Kommune og kommunerne i region hovedstaden og Region Sælland samt de to regioner har taget initiativ til at vi udvikler og gennemfører en samlet fokuseret vækst dagsorden i hovedstaden med København som lokomotiv. Der lever 3.8 millioner ressourcestærke mennesker i hovedstadsområdet, på Sjælland og i Øresundsregionen. Et område med en stærk geografisk placering med forskellige muligheder som et knudepunkt mellem norden og Europa. Jeg arbejder for, at Furesø kobler sig på lokomotivet. Både i Furesø og i hovedstaden finder vi nemlig løsningerne sammen."

Heino og Elsebeths sølvbryllup

Kære Elsebeth og Heino

”Det er blevet aften, og vinden har lagt sig. I sidder her på stranden og kigger på havet. Og alt imellem himmel og hav bliver til et med horisonten. Fuldmånen lyser, og spejler sig i, blikstille bølger og du er dejlig.” Sådan kunne man synge strofen om jeres liv sammen, præcis ligesom Peter A.G. og Gnags i sangen om fuldmånen der lyser. 

Og det er da fantastisk med 25 år sammen, der kan sammenfattes i en rock ballade.

Elsebeth, jeg er sikker på at du har en helt uvurderlig betydning for, at du og Heino står her i dag, når man tænker på hvordan det var fat med Heino, da jeg mødte ham i Boligministeriet i 1983, hvor vi begge var studenter i starten af 19-hundrede firserne.

Manden var i underskud. Men det er længe siden. Men hvordan var det nu lige det var?

Det var dengang far var en lille dreng og mor en lille pige, vi var samfundskritiske på den rigtige måde, hippier uden forfærdeligt meget ansvar, og vi brugte tiden på at læse bøger om ”bidrag til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status”.

Vi var en gruppe studenter i Boligministeriet, der skulle hjælpe de fastansatte djøf’ ere med at lave deres arbejde for regeringen. Heino, Lene, Carsten og Henrik var de eneste der var i gang med en relevant uddannelse, som stud cand. polit’ ere, vi andre var halvstuderede akademikere: geografer, historikere, ingeniører og RUC’ere. Og Carsten brugte mere tid på håndboldlandsholdet end på Uni og ministeriet, og kom hurtigt bagud i vores vigtige daglige arbejde med at sænke slagskibe, spise flødekarameller og drikke eftermiddags øl, når vi ikke blev forstyrret af djøferne, som ofte havde svært ved selv at klare boligpolitikken, og så måtte vi jo træde til med analyser, data og viden, og hvad vi kunne huske hjemmefra. 

Nå men vi fandt alle sammen hurtigt ud af, at det med at være embedsmand, det var ikke så svært, man skulle bare være god at svare for sig, drikke kaffe og ellers sidde stille bag ved skrivebordet til der var brug for en. Med andre ord det krævede god røv og lille hjerne, og her havde både Heino og jeg selv afgørende fordele.

Heino og jeg blev hurtigt gode venner. Vi fandt ud af vi havde fælles interesser: De tre Musketerer, hvor vores ven Claes og hans bror stod i døren, og hvorfor vi kom gratis ind og hørte jazz, fester, politik, færdiggørelse af uddannelse og specialeskrivning, samt nærkontakt med personer af det modsatte køn og Gnags.

Heino var Boligministeriets svar på rytmehans; ”Heino, er du der, kan du høre det svinger”, Det gik for alvor op for mig en gang hvor Heino og jeg tog på tur til Aarhus for at høre Gnags og besøge de gamle gutter og gutinder i Heinos gamle kollektiv i Hasle, - der ligger forenden af alle bakkerne i Århus når man kører ud mod Bilka. Vi var til Koncert med Gnags i Stakladen, og spørgsmålet var: kan du høre noget Heino - overhovedet….,rytmehans, – det var tider.

Nå, men det var også dengang jeg selv boede i et studenter kollektiv på CN Petersens vej på Frederiksberg, og vi havde et værelse ledigt, og Heino havde et akut behov for at fraflytte, der hvor han boede på Nørrebro. Så tjuhej, han flyttede ind, og vi boede der sammen med Anne, Terje, Anja og Jytte og holdt husmøder om hvem der skulle tage opvasken og gøre rent. Vi lavede fester hvor vi drak kaffe med hospitalssprit og vi lavede karneval i København, hvor Heino og jeg spillede i Frederiksberg Sambaorkester. Det var sjovt, men kollektivet blev opløst - vi fik vores frihed tilbage..

Så måtte vi flytte ud alle sammen, og jeg havde heldigvis en 2 værelse lejlighed i Sommerstedgade på Vesterbro, som Jeg og Heino flyttede ind i, men det blev hurtigt for tæt, for der var for mange overnattende gæster, så hurtigt fik vi lavet ejendommen om til en Andelsboligforening og Heino fik sin egen lejlighed (jo noget havde vi alligevel lært i Boligministeriet), og vi oprettede en madklub med de andre singler i opgangene (Gitte, Mogens Lildballe, Tina, Mig selv – men ikke gamle Kjær i stuen) og inviterede gæster - imens vi brugte vores tid på at søge efter den store kærlighed.

Heino fandt den store kærlighed – da han blev cand polit - det var en motorcykel, og han begyndte at spille Tennis. Men så en dag kom han ikke til Madklubben og næste gang havde han en gæst med, og det var dig Elsebeth. Heino havde været til en fest og mødt sin sjæleven, og så kom der styr på tingene, inden vi så os om var I flyttet til Emdrup, mens vi andre forsøgte at holde fast i illusionen i madklubben og det evige ungdomssingleliv, indtil vi lige som jer fandt ud af, at vi også var nødt til at forklæde os som voksne, få børn og flytte ud i forstæderne, der var langt bedre end frygtet. Hidtil havde vi nemlig ment, at kun en tåbe frygter ikke forstadslivet.

Er 25 års ægteskabeligt samliv så udtryk for borgerlig dekadence. Ikke for Heino og Elsebeth. Indeni er de stadig hippier, der lever et voksent ungdomsliv på kanten af forstaden. Og det at i har holdt ud så længe med den samme tror jeg er udtryk for true love, sand kærlighed og et ønske om at være lykkelig.  Det er jo med kærlighed, som David Byrne fra Talkings Head har skrevet om i sangen ”People like us”, fra albummet ”True Stories; ”People like us; We don’t need freedom; We dont need justice, - We just need someone to love”, sunget af den store texaner John Goodman.

Den britiske økonom Richard Layard, medlem af det britiske Overhus for Labour og professor på London School of Economics har lavet analyser af, hvad der gør mennesker lykkelige. Det er ikke materiel velstand, en ny bil eller en ny motorcykel, det at være kendt, få mere i løn end naboen, lykkepiller eller viagra. Det der gør mennesker lykkelige er, at være med i menneskelige fællesskaber, at have noget at stå op til og kæmpe for, at tage fat på udfordringerne i samfundslivet og at modtage anerkendelse og kærlighed - at blive holdt af og have nogen at holde af. (Layard, Happiness, LSE 2010). Det er jo livsbekræftende for os socialdemokrater at det er sådan og dybest set ikke så underligt, når man ser på jer, jeres gode familier og venner.

Forleden var jeg, som byrådsmedlem i Furesø ude for at foretage en vielse af et ungt par, der ville indgå ægteskab. Jeg tænkte længe over, hvilke gode råd jeg skulle give dem med i bagagen og det endte med dette digt af Viggo Stuckenberg, der for øvrigt boede lige ovre ved Sorgenfri Slot ved Mølleåen i et stormfuldt ægteskab med Ingeborg i starten af 19 hundredetallet.

Det lyder som følgende:

”Thi to som elsker hinanden, kan gøre hinanden mere ondt,

end alle de argeste fjender, som hævner sig verden rundt,

Men to som elsker hinanden, kan læge de ondeste sår,

blot ved at se på hinanden og glatte hinandens hår”.

Kære begge to – sådan er livet, det handler og at elske hinanden og holde sammen. Kærligheden overvinder alt. Og faktisk tror det var sådan du Elsebeth fik styr på Heino. Det kaldes ”Love”.

Tillykke med hinanden – hurra.

Storcykeldag Furesø - Værløse Flyvestation 14. september 2014

Velkommen til store Cykeldag på denne dejlige sensommerdag her på Flyvestation Værløse.

Store Cykeldag sætter fokus på, at cyklen er både til hverdag og fest, i solskin og blæst! Vi skal op på cyklen, fordi det ofte er hurtigere, smartere, sundere, sjovere, billigere, og altid er mere klimaeffektivt.

jfr. ”Strategi for grøn mobilitet” 2012 og indarbejdet i Trafikplan 2013 –. 2017, samt i Politik for Miljø- og klima Politik 2014.

Store Cykeldag skal vise os alle, at vi kan ændre vores transportvaner i en bæredygtig, energieffektiv og sundere retning. Det er et langt og sejt træk, men vi må i gang med det.

Det er som i Hareskov borgeren Poul Kjøllers børnesang fra 1970’erne

Jeg er så glad for min cykel,

jeg kommer hurtigt langt omkring,

og det fordi på en cykel

går det let som ingenting.

En cykel larmer ikke og bruger nul benzin

en cykel oser ikke som andre oliesvin.

Jeg er så glad for min cykel,

jeg kommer hurtigt langt omkring,

og det fordi på en cykel

går det let som ingenting.

·       Hvad gør Furesø Kommune for at fremme grøn mobilitet og cyklisme?

Vi bygger cykelstier. Vi kan ikke opfordre borgerne til at cykle, hvis faciliteterne ikke er i orden!

               Vi deltager aktivt i Supercykelsti-projektet, fx Supercykelsti-nettet Farum-ruten mellem Farum og København city (20 km) med ”Den lysende cykelsti”, vi er i gang med planlægningen og etableringen af Værløse ruten, forlængelsen af Farumruten til Allerød, samt med at gøre Farum Hovedgade mere farbar. 

               Vi er ved at etablere Super Cykel-P med et nyudviklet cykelstativ, hvor stellet låses fast til stativet, cyklen overdækkes, der er cykelservice og som giver et smukt løft til byrummet flere steder i kommunen. Det åbner i slutningen af oktober ved stationer og bycentre.

Vi holder kampagner og underviser om cykeladfærd

               Vores klimaambassadører gør en stor indsats for at cykler, både almindelige og eldrevne, også ladcykler, erstatter bilkørsel og anvendes til så mange transportopgaver som muligt på de kommunale arbejdspladser, skoler og institutioner.

               Intensiv indsats for at børn fra 3-årsalderen udvikler god cykeladfærd og cykelskik og overholder færdselsregler, bl.a. med anvendelse af mobil cykelbane, kampagner, mm..

               Cykelundervisningsprojektet ”Folkeskolen Cykler” for 6. klasse har været gennemført på 2 skoler og gennemføres i september og oktober 2014 på 2 skoler.

Vi arbejder med cykelturisme, også for egne borgere

               Furesø kommune er ved at udvikle cykelturismen i kommunen. Der har i 2014 været guidede cykelture i det skønne landskab, bl.a. på Gourmet-rute 1 – Smagen af Furesø som led i sharing Copenhagen og furesø. Og her på flyvestationen.

               Der kan køres på mountainbike med instruktør fra 2 klubber/forretninger i Furesø og der er flere aktive sportscykelklubber.

Vi finder løsninger sammen – Kommune, klubber og erhvervsliv samarbejder

               Vi samarbejder med klubberne og frivillige. Store cykeldag er et eksempel på dette samarbejde, vi vil udvikle fremover.

Lad os samarbejde om at fortælle historien om Furesø ude i verden og bruge Store cykeldag til

               at udbrede kendskabet / brandingen af kommunen som en aktiv kommune, der vil give borgerne gode oplevelser, både til hverdag og fest.

               at Furesø Kommune er en Europæisk miljøforstad 2014 – vi er med i Sharing Copenhagen smagen af Furesø – Furesø Kom og vær med.

               Vi samarbejder om at fremme cyklismen i København, idet Supercykelsti-sekretariatet også deltager med en stand.

Tak til alle medvirkende og deltagere. Nu er det blot at træde cyklen.

God store cykeldag.

Tale ved dansk - tamilsk venskabsforenings 25 årsdag

Den store lysfest – DIVALI 20. september 2014

Kære Venner – det er en stor ære at i har inviteret mig som gæst i dag for at fejre lyset.

Jeg er opvokset her i Nordsjælland og ved hvor mørkt her er om vinteren og sætter stor pris på lyset.

Jeg kan kun prøve at forstå hvad lyset betyder for jer. Jeg er et privilegeret og forkælet menneske opvokset i det fredelige Danmark. Jeg har stor respektfor jeres kultur og sprog og store folk på Sri Lanka, Tamil Nadu i Indien og andre steder og stor forståelse og medfølelse for jer, tamilske venner, som har oplevet gru og lidelser og smerte på Sri Lanka og de afsavn de mange tusinde tamiler, der må leve som politiske flygtninge i Danmark og rundt om i verden - udsættes for.

Derfor er det vigtigt at bevare håbet og tænde lys som symbol på det godes sejr over det onde, og lyset er jo netop til for at fejre det – lyset – det gode og mørket – det onde. Derfor er det vigtigt med denne fest – DIWALI. Men det forstår i langt bedre end mig.

Her i norden og i Danmark har vi en lignende tradition, julen, som er en fejring af at lyset kommer tilbage, og det er en meget vigtig del af kulturen, at holdes fast i lyset kommer tilbage og vi vil ind i lyset.

I glæden over lyset og troen og arbejdet for det gode kan vi netop forenes og integreres, og det glæder mig selvom vi selvfølgeligt bevarer vores oprindelige smukke kulturer og respekt for hinanden.

Jeg er glad for at vide, at vi alle i Danmark gør en god indsats. Alle de tamiler jeg kender, arbejder dygtigt med i det danske samfund. I har fra dag ét – da I som ny befolkningsgruppe, for ca. 30 år siden, kom til Danmark været interesseret i at blive integreret i samfundet. Med jeres fine værdier, jeres kultur og menneskelige egenskaber er I faldet til og lever et godt og fredeligt liv med andre danskere.

Det er godt og glædeligt. I tamilere fortjener et godt og fredeligt liv sammen med os andre. Samtidigt er det vigtigt at vi – verdenssamfundet gør en stor indsats for at skabe fred og gode forhold på Sri Lanka hvor borgerkrigen i mange år har voldt så mange mennesker så ufattelig meget smerte og lidelse.

Der er store opgaver der skal løses. Menneskerettighederne skal håndhæves og regeringen på Sri Lanka må sikre, at minerydde områderne og skabe muligheder for at den fordrevne befolkning kan vende tilbage. Tamilerne på Sri Lanka skal ganske enkelt sikres deres grundlæggende rettigheder, identitet og karakter og have muligheder for at være stolte borgere. Det internationale samfund – EU, og det danske Folketing må bruge sin indflydelse og medvirke til at disse processer på Sri Lanka kan blive et godt og sikkert sted at leve.

Vi her i Furesø kommune ønsker alt godt, fred og velstand for det tamilske folk på Sri Lanka, i Danmark, Furesø og andre steder i verden. Jeg vil gerne gøre mit for, at tamilerne på Sri Lanka og i Furesø kan få gode og værdige forhold, så de kan leve et godt liv – og jeg vil også arbejde for integration, og for at tamilerne i Danmark fortsat kan leve det gode liv og have en god hverdag.

Lad os tænde håbet og lyset både fysisk og i vores hjerter.

Den danske digter Kim Larsen har skrevet: ”This is my life, this is my time; show med the light, and I go there.” Det er det det handler om.

Med de bedste ønsker for jer alle og ønsket om en god og smuk 25 årsdag og DIWALI. Tak fordi jeg måtte komme.

Rundtur i Furesø Kommune juni 2014

Rundtur i Furesø Kommune                          10. juni 2014

Velkommen til Furesø. De første jægere var allerede i gang her på egnen 11.000 år før Kristi fødsel, og de første bønder ca. 4.000 før. Man mener at det første vejstrøg – oldtidsvejen fra Syd – Roskilde mod Nord – Helsingør gik gennem Furesø området, der selvfølgeligt var helt anderledes, men fulgte vandskellet. En lang rækker dysser og grave fra bronze- og jernalder tyder på at der tidligt har været stor aktivitet i Furesø området. Og det er der stadig 

Furesø er en af Danmarks smukkeste og mest ressourcestærke kommuner. Furesø kommune er dannet ved sammenlægning af Værløse og Farum kommune med kommunalreformen i 2007, under stor modstand fra borgergrupper især i Værløse. De to kommuner blev tvunget sammen i et fornuftsægteskab af forligspartierne, dog med en økonomisk kompensation på 50 mio. kr. årligt frem til år 2021. Samtidig fik Furesø kommune lov til at fastholde en høj skat for Farum-delen af den nye kommune, mens Værløse beholdt det hidtidige niveau. Denne forhøjede skat med 2.3 point og 7 promille i grundskyld blev fastholdt indtil udgangen af 2013, og er nu harmoniseret på Værløse niveau 2009, hvilket har betydet, at der nu er tale om en sammenhængende kommune med ens relativt set – lav – skat, på 24,8 pct. og er nu i den nederste ¼ af kommuner i Danmark med hensyn til skatteniveau (22. plads fra bunden). Det skyldes en stram økonomisk styring, en omfattende effektivisering der betyder, at kommunen i 2014 drives mere end 100 mio. kr. billigere end i 2009, fordi vi årligt afvikler på Furesø gælden og har sat dækningsafgiften ned til 8,5 pct. Den stramme økonomiske styringslinje og effektiviseringerne vil fortsætte de kommende år for at skabe plads til udvikling og investeringer.

Furesø kommune har en størrelse på 58, 8 km2 og 38.492 indbyggere, hvilket giver befolkningstæthed på ca. 678 borgere pr. km2. Ca. 85 pct. af arealet er naturområder. Området er omkranset af Hareskoven og Ryget skov, samt lokaliseret ved søerne Furesøen, Farum Sø, og Søndersø.

Kommunen består at følgende by samfund: Farum, med landsbyerne Bregnerød, Stavnsholt og Farum landsby, samt et boligområde nord for Slangerupvej ved den gamle kaserne, Værløse, Hareskov, Jonstrup, Kirke Værløse og Laanshøj.

I Furesø har vi meget aktive borgere – vi finder løsningerne sammen.

Borgmesteren er socialdemokrat. Ud af 21 byrådsmedlemmer er 10 socialdemokrater, 5 venstrefolk, 3 konservative, 1 fra B, O og Ø. Der er konstitueringsaftale mellem alle partier og en god samarbejdskultur.

I 2014 er Furesøs økonomi stabiliseret, der er nu ens skat i hele kommunen, kommunen afdrager årligt på Farum gælden, der er balance i økonomien og årligt overskud, vækst i økonomi og befolkning, lav arbejdsløshed, god infrastruktur, S-tog (1977) og hareskovmotorvejen (1972) kom allerede i 1970’erne, ambitiøs klima og miljø politik (reduktion i CO2: 28 pct. / 13 pct.), gode børneinstitutioner, skoler, trafiksikkerhed, natur, ældrepleje, sundhed, mange foreninger - samt plan om bygning af 1700 nye boliger indtil 2025, og at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser. Fokus er på udvikling af kommunen og tæt samarbejde mellem byråd, foreninger og borgerne; kodeordet er: vi finder løsningerne sammen. Furesø har et højt velstands- og uddannelsesniveau, og mange aktive borgere og foreninger, og relativt mange ejerboliger i en ellers varieret boligmasse med en del almennyttige boliger.

·        Vi kører først til Farum der består af ca. 18.335 indbygger (inkl. Stavnsholt)

[kort om Farums udvikling: Borgmesterposten tilfaldt i 1985 Peter Brixtofte, der blev valgt på et program om økonomisk genopretning og årlige skattenedsættelser, hvilket skulle opnås ved en kombination af effektivisering, nedskæring af den kommunale administration, nedbringelse af ledigheden samt udlicitering af opgaver, som hidtil havde været varetaget af kommunen.

I anden halvdel af 1990-erne udvikledes den såkaldte Farum-model, som var en salgs- og lejeaftale (sale and lease-back), der indebar, at kommunale bygninger og anlæg blev solgt til finansielle institutioner, som derefter udlejede dem til kommunen for en længere årrække.

Disse aftaler indbragte på kort sigt kommunekassen ganske betragtelige beløb, og der blev sat gang i prestigebyggerier som Farum Park, Farum Arena, tennishallen, marinaen ved Furesøbad etc. Samtidig fik byens pensionister ret til en årlig gratis ferierejse til det sydlige udland, alle skolebørn fik tildelt en pc, der byggedes ældreboliger og blev givet pladsgaranti i børneinstitutionerne etc.

Det viste sig senere, at alt dette medførte årlige kommunale driftsunderskud, som oversteg kommunens indtægter.

I 2002 startede den såkaldte Brixtofte-sag, og borgmesteren trådte tilbage umiddelbart inden, han ville være blevet suspenderet. Kommunen blev sat under administration af Indenrigsministeriet, og der udarbejdedes en genopretningsplan, som fra 2003 betød voldsomme skatteforhøjelser og nedskæringer på det kommunale budget og ydelserne til borgerne. I 2005 besluttedes det, at Farum og Værløse kommuner skulle slås sammen til én kommune i forbindelse med strukturreformen fra 2007.

Kommunens gæld var samlet i 2011 på ca. 3,2 mia. kr. (inkl. Swap aftaler) og blev efter forhandling overført til et statslån til en rente på 2,2 pct. med en afviklingstid på 30 år. Furesø vedtog en finansiel strategi og kommunens likviditet og økonomiske balance er nu på linje med sammenlignelige solide kommuner, kommunen afvikler gæld og har en pæn kassebeholdning, har balance i de årlige budgetter, lægger penge i kassen og sparer op, samtidigt med at skatten er harmoniseret og sat ned til Værløse niveau og dækningsafgiften sænket til 8,5 promille.]

·        Nu kører vi ind i Farum – Stavnsholt:

1.      Frederiksborgvej – indgangsvejen med boliger og erhverv, blandt andet  Furesø mediecenter…

2.      Bytorvet: Farum Bytorv er et overdækket indkøbscenter med ca. 50 butikker, beliggende lidt øst for Frederiksborgvej, mellem denne og Hillerød-motorvejen. Detailhandel, liberale erhverv, kulturelle formål. M2 krav: 45.000 m2, 2000 / 3000 /3500 m2. Det oprindelige center blev åbnet i 1977, efter at et allerede påbegyndt projekt med opførelse af et storcenter blev nedstemt ved en folkeafstemning i 1974. Farum Bytorv blev overdækket i 1993. Til centret er knyttet 770 parkeringspladser, der kan benyttes uden betaling af parkeringsafgift.  Der er ingen tvivl om centret trænger en modernisering.

Kommunen har haft et projekt i udbud om en centerudvidelse nord for det nuværende center, hvilket blev vundet af TK Development for en pris på 26 mio. kr. På grund af den aktuelle økonomiske afmatning er projektet endnu ikke sat i gang på trods af at lokalplanerne er udarbejdet. Kommunen arbejder stadig på udvikling af centeret og området, og der føres aktuelt en sag om den brudte kontrakt. Der er også planer om udvikling mod syd i form af stor dagligvarebutik, kun økonomien sætter grænsen.

3.      Farum Kulturhus er en renoveret og udbygget tidligere skolebygning, som nu giver husrum til en række institutioner og aktiviteter på kulturområdet. Huset benyttes af såvel de enkelte borgere som foreninger. Kulturhuset rummer bl.a.: 1."Grafen", som er en kombineret teatersal og biograf, 2. Farum bibliotek, 3. Farum musikskole 4. Farum museum og lokalarkivs administration, Emigrantmuseum og en "lokalarkiv-læsesal", hvor arkivalier, fotografier, tryksager, aviser o.a. fra de sidste to hundrede år af Farums historie kan gennemses. 5 gallerier med udstillinger af skulpturer, malerier, fotos osv. Et galleri er forbeholdt arbejder fra børnene i Farums børneinstitutioner. 6.3 værksteder, hvor borgerne kan komme og arbejde under vejledning. Det er et metalværksted, et keramikværksted og et atelier til passepartoutskæring 7. En aviscafé, hvor man kan mødes, læse aviser eller blot tale

4.      Den gamle skole Bybæk skolen ved Farum Midtpunkt – Nu kaldet Stien - anvendes nu også som kulturhus og foreningslokaler, og er under udvikling, fx vil den i en periode blive brugt til byrådsmøder, mens nyt Rådhus bygges.

5.      Stavnsholtskirken i den østlige del af Farum er tegnet af professor, arkitekt Johan Otto von Spreckelsen og indviet 1981. Den er arkitektonisk kendt og kan på afstand virke som en blanding af et pompøst fæstningsbyggeri og en moderne katedral. Klokketårnet er fritstående på pladsen foran kirken.

6.      Marie Kruses skole, privatskole med gymnasium, derudover i Farum: Solvangsskolen (699), Stavnsholtsskolen (694), Lyngholmskolen

7.      Stavnsholt landsby som er en landsby fra før landboreformerne og udstykningen (1792) – første by laug er fra 1682 - som har bevaret præget af landsby fællesskab, hvilket sandsynligvis hænger sammen med at området allerede ved reformationen kom ind under kronens beskyttelse.  Stavnsholt er præget af fredede bygninger – fx Brudegården og åben tæt lav bebyggelse og landsbypræget bevares i kommune og lokalplanerne.

8.      Skolelandbruget, Solhøjgård, Stavnsholtsvej: Skolelandbruget er en besøgsgård, som kan benyttes af kommunens institutioner og skoler samt institutioner og skoler fra andre kommuner. 1-2 weekender om måneden er der tillige åbent hus for familier. Der er mulighed for at lære de forskellige landbrugsdyr og klappedyr at kende på Skolelandbruget. På Skolelandbruget formidles oplevelser og undervisning. Børnegrupperne er med i arbejdet omkring dyrene – d. v. s. at fodre, muge ud, samle æg, plukke græs og klappe dyrene. Alle besøg på Skolelandbruget vil være forskellige afhængigt af børnenes alder, arbejdsopgaver og årstiden. Noget nyt er at vi starter skolehaver ved siden af Skolelandbruget.

9.      Farum arena: Farum Arena blev indviet i november 2000. Farum Arena er en sammenbygning med og tilbygning til den bestående hal i Stavnsholt. Farum Arena blev finansieret med sale og lease back men er nu fuldt ud ejet af Furesø kommune. Hallen kan indrettes på flere måder, spændende fra aktiviteter i en stor åben hal med plads til to håndboldbaner og tilskuerpladser til ca. 500 tilskuere, over til en hal indeholdende ca.3.000 tilskuere og mulighed for opvisningsbaner i flere forskellige idrætsgrene. Der er også mulighed for anden kulturel aktivitet, som teater, koncerter, konferencer og anden form for større forsamling, dog med respekt for eventuelle myndighedskrav. [livsstilsmesse / streetsportanlæg].

10.   Farum Midtpunkt. De markante boligblokke Farum Midtpunkt "Rustenborg" (de rustanløbne jernplader). De indeholder 1.200 husstande og ca. 5.000 borgere. Der er tale om en meget aktiv borgergruppe, med mange sociale og kulturelle bevægelser. Aktuel har en del af bebyggelsen været ramt af PCB forurening (Bybæk terrasserne – 296 lejligheder) genhusning og tilbageflytning, idet det viser sig at PCB har kunnet nedbringes, ligesom der er bygget et nyt plejecenter og seniorboliger i Farum Midtpunkt for 60 borgere.

11.   Kumbelhaven er en park, som ligger i Farums centrum og danner en slags forbindelse mellem Stationstorvet og Williams plads på den ene side af Frederiksborgvej og Rådhustorvet med rådhuset og indkøbscentret Farum Bytorv på den anden side. Kumbelhaven har sin oprindelse i en udstilling i Farum kulturhus i 1992, hvor der blandt det udstillede var et superelliptisk toiletsæde, skabt af Piet Hein. Denne dukkede op til udstillingen, og kontakten her blev til flere initiativer. Et af disse var en retrospektiv udstilling i 1995 dedikeret til Piet Hein med titlen: ”Piet Hein – det universelle menneske”. Under planlægningen fremkom idéen om Kumbelhaven, og den åbnedes samtidig med udstillingen.

12. Farum Erhvervspark:

Et erhvervsområde med blandet industri – (antal) mest mellemstore virksomheder på relativt små grunde. Kommunen arbejder med at renovere erhvervsparken i samarbejde med erhvervsforeningerne og virksomhederne og har netop vedtaget en lokalplan for området, med målet at tiltrække virksomheder, øge lokaliseringsmulighederne, etablere et iværksætterhus og på sigt flytte jobcentret derud. I kanten er området er der nu mulighed for større udvalgsvare butikker (ny lokalplan).

13.  Regimentsparken – Farum Kaserne: Fra 2005 påbegyndtes opførelsen af en ny bydel i nordvest på Farum kasernes tidligere areal. Byggeriet, der har navnet Garnisonsparken og regimentsparken, Sergentsparken m.v. omfatter i alt ca. 800 boliger i området, herunder 73 almennyttige boliger. Der vil blive bygget fleretagesboliger i randområderne og med kæde-, række- eller gårdhavehuse i midten. To af vejene i området bliver udlagt med linde-alléer. Der er bl.a. tale om lavenergi-rækkehuse og lejlighedsblokke. Der er bygget en REMA dagligvarebutik på hjørnet af Slangerupvej i den sydlige del af området.

14.   Farum Park og Farum Svømmehal bygget i 2000. Farum Park er hjemsted for FC Nordsjælland der lejer og driver anlægget, herunder de tilhørende faciliteter af restaurant og hotel faciliteter. (kunstgræs, anvendelse, støjforsøg). Svømmehallen med 50 m bassin er drevet af foreninger og bl.a. team DK, og i øvrigt åben for offentligheden

15.    Farum hovedgade: Farum Hovedgade og Akacietorvet. Før etableringen af Farum Bytorv foregik al den lokale handel i butikker i den meget lange Farum Hovedgade. For at bevare et butiksmiljø i hovedgaden og bevare butikker til betjening af Farums vestlige del er der dels taget initiativer til at gøre hovedgaden mere butiksvenlig, bl.a. ved at indføre trafikbegrænsning og trafikdæmpende foranstaltninger, og dels opførtes Akacietorvet i 1978 som et mindre center i gadens vestligste del.

Aktuelt er der afsat 20 mio. kroner til renovering af Farum hovedgade, og der arbejdes med byrumsstrategi for området.

16.    Skulpturparken er en stor plæne med spredte bevoksninger midt i Farum Hovedgade og beliggende mellem denne og Farum sø. Her er opstillet 8 meget forskellige skulpturer i natursten, udført af 1 dansk og 7 udenlandske kunstnere i 1999. Selve udførelsen af skulpturerne skete i form af et åbent værksted, hvor alle kunne se værkerne blive skabt.

Så kører vi til Værløse – en haveby og et bosætningsområde med få – 3 – erhvervsområder (Kirke Værløsevej, Lejrvej og Walgerholm, samt Værløse bymidte). Værløse er for alvor er udviklet siden 1960erne – ligesom Farum ved udflytning fra København, med 3 skoler, en række daginstitutioner, flere sportshaller og anlæg (Værløse og Søndersø), En golfbane, en svømmehal, og Furesø Rådhus, bibliotek med Borgerservice, Furesø museum, Kulturhuset Galaxen, biograf med 2 sale, og fx kunstmuseet Skovhuset ved Søndersø. I dag rummer Værløse ca. 13.000 indbyggere. Seneste udbygning er Værløse vest i området der grænser op mod Kirke Værløse.

17.    Frederiksborgvej - den store forbindelsesvej, der også forbinder København via den såkaldte cykelsupersti, nedfalset lys – den lysende cykelsti.

18.   Fiskebæk vej – indkørselsvejen til Værløse City – villabyen. Enkelte karrébyggerier fx Borgerbo, Toftebo  og Langhuset; Almennyttigt boligbyggeri.

19.    Nørrevænget: smukt varieret parcelhusområde op til Ryget skov, den gamle golfbane og Farum Sø. [udsigt]

20.    Værløse bymidte, et livskraftigt center med ca. 35 butikker, hvor der er ved at komme gang i lokaleudlejningen igen og rummer Rådhuset i Furesø – nyt samlet Rådhus under projektering for hele Furesø – pris anslået 103 mio. kr.

21.    Erhvervsområdet langs Kirke Værløse vej, en række aktive virksomheder. Der er dog ledige lokaler da Widex flyttet ud i 2008 til Allerød, Widex bygningen står tom.

22.   Værløse Vest: bygget op i perioden fra slutningen af 1990erne og består af ca. 700 boliger såvel rækkehuse, klyngehuse, parcelhuse og både ejer og lejerboliger.

23.   Lejrvej – forskellig mindre industri, Rokkedyssegaard – gårdbrug, leverer råvarer – jordbær og kartofler til Noma – verdens bedste jordbær, lige vundet erhvervsprisen

24.   Kirke Værløse ca. 1000 borgere – den ældste del af Furesø, med egen kirke fra år 1200, børneinstitution og Nettosupermarked, samt beboerhuset den gamle skole og Danmarks ældste Husmoderforening der holder møder året rundt om aktuelle emner fra lokalsamfundet og verden i øvrigt. Trafikken er reduceret gennem byen, der har bevaret sit landsby præg og der er klare bestemmelser om bebyggelsens karakter i lokalplanerne. Var kulisse i filmen om Poeten og Lillemor.

25.   Laanshøj – ny byggeri på den gamle kasernegrund ved flyvestationen, under udvikling, meget populært, udnytte kasernes kulturelle præg. Pt. 297 indbyggere, men under udvikling og boligmassen mere end fordobles.

26.   Flyvestationen med et område på størrelse med Eremitagesletten, 9 store hangarer, 16 shelters og gode veje og starterbaner blev tilbudt Furesø i morgengave af regeringen i 2006 – men kommunen afslog på gr. a. forurening og risiko. Der blev indgået en aftale i 2013 med Realdania, Miljøministeriet og det statslige ejendomselskab Freja om udvikling og ansvar for området, således at Realdania udvikler den gamle kaserne, Nordlejren til boligområde, Kulturministeriet lægger beslag på de to store Herkules hangarer, Naturstyrelsen har ansvaret for anvendelse af den grønne kile – det store naturområde, og Freja står for udviklingen af Sydlejren med de mange bygninger, værksteder og hangarer til erhvervsformål, kulturformål, bygning af 340 nye boliger - og uddannelsesinitiativer. Kommunen er planmyndighed, og har nedsat et såkaldt § 17 st. 4 udvalg til at udarbejde en plan for områdets anvendelse og udvikling i samarbejde med borgere, foreninger, interessenter og ejere. Få flyvestationen op at flyve.

27.    Oltidsvejen – vandskelsvejen – mange oltidsminder hen over Flyvestationen, samt fantastisk natur, Råvildt, Markfirben, den spidssnuede frø, musvåger, og mange sjældne planter fx Rosmarin Lyng, og mulighed for Storke.

28.   Boliger, erhverv, beskæftigelse, infrastruktur og fly og natur image.

29.    Sydlejren – filmsstationen – 100 ansatte, filmkulisser, studier, udstyr, Løkkevej, Voice, Anders Engelbrecht og Thomas Andersen…….

30.    Jonstrup ca. 1200 borgere, Jonstrup gl. Seminarium, rummer indskoling og 10. klasseskole, Rema supermarked lokalt i bydelen, spisestedet, den gl. Købmandsgård, Københavns største petanque klub.

31.   Hareskovby der er en stor bydel med 3.602 borgere. Præget af store grunde og ejendomme. Selvstændig bydel med egen kirke, Rema supermarked, skole, svømmesal, forsamlingshus, Håndværksvirksomheder, og blandt andet restaurant og bryggeriet Skovlyst – samt Annexgaarden og en meget aktiv lokal forening.

Tak for besøget

Furesø S Byrådsgruppens årsberetning 2013 – 2014

”Vi är långt långt bättre tillsammans, end hver for seg”.

Sådan synger Lisa Nilson, min svenske absolut ynglings sangerinde i duet med Poul Krebs, Danmarks svar på Bob Dylan på Pouls Krebs nye album; ”Asfalt”. Det handler om to mennesker, der tror de er færdige med hinanden, men som finder ud af at der tog de fejl, da de fik tænkt sig om.

Sådan er det også i byrådsgruppen og sådan er det i Furesø byråd, i Furesø, i vores gamle parti og faktisk i verden. ”Vi er langt langt bedre sammen, end hver for sig”. Det er værd at huske.

2013 har været et godt og arbejdsomt år for den socialdemokratiske gruppe i Furesø byråd. 2013 har handlet om byrådsvalg og profilering vores politik.

Fokus har været på at skabe god service og udvikling for alle os der bor her i Furesø og om at holde fast i det brede og konstruktive samarbejde, der har været i byrådet, med brede forlig om budgettet og dynamik i udviklingen af Furesø.

Vi har oplevet et godt samarbejdet med vores samarbejdspartnere i Valggruppe 1; SF, det radikale venstre, det konservative folkeparti og Dansk Folkeparti, og med oppositionen i Venstre, der har deltaget i en lang række aftaler og beslutninger.

Det er lykkedes at skabe gode resultater. Vi har også i denne byrådsperiode haft held til at skabe en endnu bedre og omsorgsfuld kommune med en ansvarlig økonomi, budgetter der holder, overskud på bundlinjen, service af høj kvalitet til børn, unge, børnefamilier, ældre og erhvervsliv, samt stadig udvikling af vores smukke kommune på bæredygtige grønne vilkår samtidigt med, at vi har kunnet sætte skatten ned. Vi har tiltrukket virksomheder, skabt nye arbejdspladser, øget antallet af iværksættere og vi har en lav ledighed sammenlignet med resten af landet.

Det skyldes dygtige borgere og virksomheder, dygtige embedsfolk, ansvarlige og samarbejdende politikere og stram ansvarlig styring.

Borgerne kvitterede for denne udvikling ved byrådsvalget 19. november 2013. Stemmeprocenten i Furesø til kommunalvalget i november blev på 79,1 procent og dermed den 10. højeste i landet. Det var dejligt at opleve det store engagement i lokaldemokratiet.

Vort gamle parti gik lokalt frem fra 30.1 pct. til 40.7 pct. af stemmerne. Siden byrådsvalget i 2005 har vi socialdemokrater fordoblet vores stemmetal i Furesø. Særligt vores dygtige borgmester og partilisten trak stemmer, og vi fik valgt 10 socialdemokrater ind i byrådet, en fremgang med 2 pladser. Vi har nu næsten absolut flertal. Årsagen er, at vi har den bedste politik, de bedste kandidater og vi førte den bedste kampagne. Alle kandidater var i sving og gjorde en super indsats.

Vi har i det nye byråd konstitueret os bredt sammen med hele byrådet, samt indgået en politisk aftale med de radikale og de konservative (ABC-aftalen). I har alle fået aftalen tilsendt, og jeg hører gerne jeres kommentarer. Desværre gik det ikke lige så godt for SF, der ikke kom i byrådet, selvom de havde ydet end god indsats i den foregående byrådsperiode.

Min konklusion er, at den socialdemokratiske gruppe i Furesø byråd er styrket. Jeg er sikker på, at vælgerne kvitterer for vore gode resultater, fordi vi fortæller klart hvad vi står for og vil, holder hvad vi lover, og fordi vi har bragt ro og stabilitet, ansvarlighed, bredt samarbejde og dialog ind som kerneværdier i den politiske kultur her Furesø. Vælgerne oplever, at vi lytter til dem og tager dem med i beslutningerne, og leverer omsorgsfuld service og udvikling med et glimt i øjet.

  Hvad har vi så opnået politisk i Furesø byråd i de 4 år der er gået og i 2013?

Vi har de seneste 4 år fået styr på økonomien. Budgetterne holder, skatten og dækningsafgiften er sat ned. og vi sparer op til fremtiden. Nu er der plads til at udvikle Furesø som en attraktiv, grøn bosætningskommune med stærke fællesskaber. Vi socialdemokrater vil fortsat udvikle Furesø som en effektiv, omsorgsfuld kommune, hvor borgerne føler sig hørt, oplever en god service og tager ansvar. Når borgerne får brug for hjælp, skal vi kunne yde den hurtigt og omsorgsfuldt. God, effektiv sagsbehandling og højkvalitets service og borgerdialog vil være vigtige fokusområder i de kommende år.

Vi har fjernet skellet mellem Nord og Syd i Furesø. Fra 1. januar 2014 betalte alle i Furesø samme skat. Særskatten i Farum er forsvundet og skatteprocenten i Værløse er også blevet lidt mindre, end den var i 2010. Dette vel og mærke uden serviceforringelser.

Der er nu plads i økonomien til at udvikle Furesø. Det skal ske i tæt samarbejde med borgerne, vores mange foreninger og vores velfungerende aktive lokalsamfund. Vi vil tiltrække nye borgere, nye virksomheder og skabe flere arbejdspladser. Vi har meget at byde på, smuk grøn natur, attraktive bolig og erhvervsområder, mange foreninger og god service, og god tilgængelighed.

-          I juni 2013 indgik vi en aftale om ejerskabet til flyvestationen, som vi nu er i gang med at udvikle med natur, fritidsoplevelser, boliger, kultur, uddannelser og erhverv. Vi har nedsat et flyvestationsudvalg hvor Borgere, foreninger og erhvervslivet er inviteret med i arbejdet, og med en god lokal socialdemokrat som formand og gode medlemmer.

-          Furesø byråd besluttede i 2013, at give skoler og daginstitutioner et økonomisk løft for at styrke børnenes trivsel og læring. Skolereformen træder i kraft pr. 1. august 2014. Vi skal gøre vores gode skoler bedre. Alle børn skal udfordres. Ingen må lades tilbage på perronen. Skolen skal åbne sig mod samfundet. Der er stadig mange spørgsmål, der skal afklares i løbet af foråret, før reformen er på plads. Men vi er godt i gang i samarbejde med lærere, pædagoger, elever, forældrebestyrelser, ledere, foreninger og mange flere. Vi har nedsat et særligt § 17 stk. 4 udvalg, der skal udarbejde anbefalinger til, hvordan vi skal gennemføre folkeskolereformen her i Furesø med borgmesteren som formand og arbejdet er allerede i fuld gang.

-          I 2013 vi fik sat gang i det nye plejecenter i Farum Midtpunkt og vi er i gang med ældreegnede boliger i flere bydele. Det er nødvendigt af en meget positiv årsag. Furesøs borgere lever længere og sundere end landsgennemsnittet. I 2020 vil hver fjerde Furesøborger være 65 år eller derover. (Længst muligt i eget liv). Vi får brug for flere ældreegnede boliger, flere plejehjemspladser og et nyt genoptræningscenter. Arbejdet er sat i gang og vil blive fulgt op i de kommende år i et tæt samarbejde med Ældrerådet og Ældresagen.

-          Vi har også haft megen fokus på erhvervsudvikling, på at skabe flere arbejdspladser og på at få flere borgere i arbejde eller uddannelse i de sidste 4 år. Det kræver et tæt og godt samarbejde med det lokale erhvervsliv og et velfungerende aktivt jobcenter. I Furesø har vi fantastiske muligheder. Dygtige virksomheder og meget kvalificerede borgere og et godt lokalt samarbejde med det lokale erhvervsliv.  Der har været en tilbagegang i antal arbejdspladser de sidst 10 år med lukning af kasernen, flyvestationen, samt Widex’ og Netdesigns flytning. Vi har dog i 2012 skabt 330 nye arbejdspladser, og tiltrukket nye virksomheder og øget antallet af iværksættere de seneste år. Arbejdsløsheden i Furesø er lav – på ca. 4 pct. – i sammenligning med andre dele af landet og hovedstaden, og meget tyder på at Furesø borgerne har høj beskæftigelse, blot ikke indenfor kommunens geografi. Vi skal dog ikke hvile på laurbærrene, men stadigt gøre en ekstra indsats for at skabe arbejde og praktikpladser , især for unge og få flere over i uddannelse. Den store kommunale udfordring i 2014 bliver at gennemføre kontanthjælpsreformen og regeringens beskæftigelsesreform, der er lige på trapperne, og fastholde fokus på at få skabt flere arbejdspladser. Det vil vi arbejde med i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i det lokale beskæftigelsesråd og i erhvervskontaktudvalget. Vi vil gå friskt til arbejdet.

-          Vi har også gjort en indsats for at skabe gode veje, stier og kollektiv trafik, bl.a. ved at omlægge bustrafikken, fremme en hurtig byggesagsbehandling og stærke netværk. Det har vi netop brugt som argumenter for at flytte hertil: ”Sid dog ikke i kø, flyt til Furesø”, da kommunen og erhvervslivet en tidlig aprilmorgen i 2013 gik på gaden for at trække flere virksomheder til Furesø. Vi er i gang med at styrke handlen i vores bydele, nyt supermarked i Hareskov, på Kasernen, i Jonstrup og på Læssevej, nærbutikkerne styrkes. Handlen i vores bycentre er der også arbejdet på at styrke, vi har arbejdet med at udvikle Værløse Bymidte og på at komme i gang med en snarlig udvidelse af Farum Bytorv.

-          Der er gang boligbyggeriet og planer om mere; især på Laanshøj, på Farum Kaserne, ved Skovlinien og i sydlejren på Flyvestationen. I alt er der en udbygning med 1700 nye boliger på vej de næste år, så vi kan huse nye borgere og kommunen kan skabe forudsætninger for en fornuftig vækst og udvikling.

-          På klima, energi og miljø området er CO2 udledningen siden 2009 reduceret med 28 pct. og der er investeret i energieffektivisering og vedvarende energi anlæg på en række af kommunens skoler, på Galaxen, Furesø Marina og lavet en række regnvandsanlæg ved fx Solvangsskolen, Værløse svømmehal og Galaxen. Det er sund fornuft. Kommunens mange klimaambassadører har bidraget med mange gode idéer til, hvordan Furesø kan blive endnu mere klima venlig, fx ved at bruge ladcykler, der drives af menneskekraft i stedet for varevogne der drives af fossile brændstoffer.

-          Endeligt har vi også arbejdet for et Kultur idræt og fritidsliv i Furesø, som kan give os alle gode oplevelser og matche de mange behov der er for at dyrke sport og sunde fritidsinteresser.

-          I 2013 kom vi i gang med det lokale egnsteater, der har skabt gode meget velbesøgte forestillinger, vi har fået skabt et godt nyt aktivitetshus på den tidligere Bybæk skole: Stien. Det er besluttet at bygge en ny multihal ved Søndersøskolen så vi kan matche de voksende behov for idrætsaktivitetssteder og vi har etableret et ungehus, samt er i gang med at etablere et Street sportsanlæg. Derudover er kunstgræsbanen på Farum Park etableret og taget i brug. Nu skal de bare vinde deres kampe….

Når alt dette er sagt, og jeg kunne tale meget mere om alt det gode, er der en lang række områder, hvor vi kan gøre det bedre:

·        Bedre service på socialområdet, ældreområdet og børne- og familie området. Vi vil nu gennemføre et service check på disse områder for at fremme bedre og mere effektiv service, der opfylder borgernes behov og som leveres med en god borgerdialog som grundlag. Vi sætter nu et projekt i gang der vil styrke den helhedsorienterede forebyggende service på familie og børneområdet, særligt over for udsatte familier. Vi vil arbejde for et endnu bedre rehabiliterings og aflastningssystem, og en bedre og mere koordineret indsats for borgere, der vender hjem fra hospitalsbehandling.

·        Vi vil skabe bedre overgang fra daginstitution til skole ved at skabe mere sammenhængende skole og daginstitutionsdistrikter og styrke samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler.

·        Vi vil styrke uddannelsesvejledningen. Ingen ung må forlade folkeskolen uden en uddannelsesplan, og skolerne skal åbne sig mod samfundet med god og lærerig erhvervspraktik i hele Furesø gennem et samarbejde mellem skoler og erhvervsliv.

·        Vi vil også skabe grundlaget for en ny erhvervsfaglig ungdomsuddannelse i Furesø inden for Film, animation og design på Flyvestationen.

·        Vi vil arbejde for et styrket udbud af gode ungdomsboliger i Furesø, og i øvrigt arbejde for at styrke rammerne for at ungdomskulturen kan udfolde sig her.

·        Vi vil gøre en indsats for at forbedre udbuddet af aktivitets og botilbud for voksne handicappede i Furesø.

·        Vi vil styrke byudviklingen og fremme smukke byrum på grund af en stærk lokal arkitekturpolitik og forbedre trafik afvikling og betjening med kollektiv transport i Furesø.

·        Vi vil arbejde for at skabe og tiltrække arbejdspladser, flere virksomheder og iværksættere i tæt samarbejde med de lokale virksomheder og erhvervsforeninger.

·        Vi vil styrke det lokale idrætsliv og kulturliv i tæt samarbejde med Furesøs mange foreninger og lokalsamfund.

·        Vi vil blive endnu bedre til at holde en tæt dialog med borgere i lokalsamfundene. At der er forbedringsmuligheder viser sagen om koncertforsøg ved Farum Park og Støjvolden ved Hillerødmotorvejen.

Der er nok at tage fat på, og kæmpe for.

Jeg er stolt af at være socialdemokrat - og få mulighed for at være med til at udvikle Furesø sammen med jer. Vi socialdemokrater giver aldrig op, vi kæmper for at gøre Verden og Furesø bedre hver eneste dag. Det er hårdt arbejde, men en stor glæde hver gang det går fremad. Svend Auken har sagt: ”Den der vil og yder sit, skal aldrig hjælpes for sidste gang”. Min egen mor, Rigmor Sandberg Pettersson sagde altid til os børn; ”Det skal nok gå alt sammen, når bare vi holder sammen, hjælper hinanden og aldrig giver op.” Sådan er det også her i Furesø. Sådan er vi socialdemokrater.

Vi er langt, langt bedre sammen, end hver for sig.

Tak for at i lyttede.

 

Tale ved GF i Furesø Erhvervsforening

Erhvervsudviklingen i Furesø - Økonomisk vækst og flere i arbejde

Konjunkturerne er ved at vende i dansk økonomi. Der rapporteres om økonomisk vækst højere end i Sverige og Tyskland, eksporten stiger, beskæftigelsen stiger og renten er stadig lav. Der er positive forventninger til 2014, det går langsomt men støt fremad.

I Furesø har vi gode muligheder for at ride med på den bølge, der ser ud til at være på vej. I Furesø har vi dygtige erhvervsfolk og virksomheder, velkvalificeret arbejdskraft og engagerede borgere og embedsmænd.

Udgangspunktet er godt. Vi har lav arbejdsløshed - 4 pct. - i Furesø og den grønne omstilling er i gang. Vi har et godt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv, erhvervsforeningerne og fagbevægelsen og Furesø byråd og forvaltning i Erhvervskontaktudvalget og i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Der er styr på kommunens økonomi, god service, børneinstitutioner og skoler - samt lav skat og lav dækningsafgift, som vi netop har sat ned til 8,5 pct. - sammenlignet med andre kommuner. Vi har også en – relativt – velfungerende infrastruktur, god tilgængelighed og lokaliseringsmuligheder i erhvervsområderne.

Når det er sagt, er det nødvendigt at se i øjnene, at udfordringen er den store tilbagegang, der har været i økonomisk aktivitet og i antal arbejdspladser i Furesø de sidste 10 år på grund af lukning af Farum kaserne, lukning af Flyvestation Værløse, samt Widex’ og Netdesigns flytning fra Furesø.

I Furesø byråd og i det nye Beskæftigelses og Erhvervsudvalg har vi derfor meget fokus på at skabe gode rammer for erhvervsudvikling, vækst i den lokale økonomi på grønne vilkår, på at skabe flere arbejdspladser og på at få flere borgere i arbejde eller uddannelse.

Vi er allerede i fuld gang med at gøre noget ved det. Vi har i 2011 skabt 330 nye arbejdspladser. Der er en nettovækst i antal virksomheder i Furesø i 2. halvår 2013 på 0,64 pct., hvilket er højere end i Gladsaxe, Lyngby Taarbæk, Ballerup, Egedal og i region hovedstaden, men lidt lavere end i Allerød og Herlev.

Positivt er det at erhvervsmæglerne i Furesø melder om stor aktivitet og der er en tilgang på 214 virksomheder i 2. halvår 2013 til og med februar 2014. Der er også konstateret et stigende antal iværksættere – i 2013 var der 261 nye iværksættere. Arbejdsløsheden i Furesø er lav – på ca. 4 pct. i gennemsnit – i sammenligning med andre dele af landet og hovedstaden. Meget tyder på at Furesø borgerne har høj beskæftigelse, blot ikke indenfor kommunens geografi. Der er ca. 6000 borgere, herunder mig selv, der hver dag pendler ind og ud af Furesø.

Når det er konstateret skal vi på ingen måde hvile på laurbærrene, men gøre en ekstra indsats for at skabe gode vilkår for at drive virksomhed, tiltrække nye virksomheder indenfor produktion, service og detailhandel, der giver økonomisk aktivitet i Furesø - og arbejde utrætteligt på at skabe arbejdspladser og praktikpladser, især for unge og få flere over i uddannelse, så de kan ruste sig til fremtiden. Furesø skal kobles på Væksten i hovedstaden (KK 1000 personer/måned)

Vi skal skabe muligheder for styrket erhvervsudvikling og beskæftigelse med en moderne grøn profil. Vi skal skabe endnu bedre erhvervsvilkår og yderligere styrke beskæftigelsen lokalt, så vi også af den vej kan nedbringe pendling og klimabelastning. Vi vil sikre, at alle får en chance på arbejdsmarkedet – også de med nedsat arbejdsevne og de med særlige psykiske/fysiske forudsætninger.

·        Vi vil bygge på det gode samarbejde med det lokale erhvervsliv i Erhvervskontaktudvalget.

·        Vi vil med udgangspunkt i Erhvervsstrategien fortsætte med at fremme erhvervsudvikling og vækst i den økonomiske aktivitet i Furesø og tiltrække nye virksomheder. Vi skal skabe muligheder for de virksomheder der allerede er lokaliseret her, kan vokse, skabe flere arbejdspladser og fremme iværksætteri.

·        Vi skal have flere virksomheder (produktion, service og detailhandel), arbejdspladser og iværksættere.

·        Vi skal fremme grøn omstilling og klimatilpasning, og samarbejde med lokale virksomheder om energieffektivisering og vedvarende energi – det fungerer allerede i energinetværket og det vil vi gerne fortsætte og udbygge.

·        Vi vil fastholde en god erhvervsservice, kortere sagsbehandlingstider på byggesager, udvikle vores erhvervsområder og Flyvestation Værløse (som vi nu er gået i gang med i det nye §17 stk. 4 udvalg, der på mødet i maj tager hul på temaet erhvervsudvikling). Vi vil gøre det lettere for lokale virksomheder at komme i betragtning til kommunale indkøb, samt fortsætte de mange netværks- og rådgivningstilbud for lokale virksomheder, der allerede udbydes af erhvervskonsulenten og Væksthuset. Som led i erhvervsindsatsen opretter vi nu et iværksætterhus sammen med en privat partner, det blev allerede besluttet 9. januar 2014. Efter udløbet af ansøgningsfristen 14. marts har vi modtaget nogle spændende ansøgninger fra samarbejdspartnere, som vi er i fuld gang med at kigge nærmere på.

·        Beskæftigelsen er allerede høj, men jeg vurderer, at der er muligheder for yderligere at styrke og effektivisere indsatsen for at få unge og dårligt stillede arbejdstagere ind på arbejdsmarkedet, og øge antallet af praktikpladser.

·        I 2014 vil vi drøfte med jer - erhvervslivet og fagbevægelsen – hvordan vi kan skabe endnu bedre erhvervsvilkår, øge beskæftigelsen og skabe flere praktikpladser gennem en politisk aftale, der kombinerer sænkning og afvikling af dækningsafgiften med at der skabes flere arbejds- og praktikpladser. Målet er at vi indgår en aftale snarest muligt og kan begynde at gennemføre den og skabe resultater. Jeg tror på at vi i fællesskab kan skabe endnu bedre erhvervsvilkår gennem en gradvis sænkning og måske helt afvikling af dækningsafgiften, der aktuelt er på 8,5 promille samtidigt med, at Byrådet, erhvervsforeningerne, virksomhederne og fagbevægelsen indgår en aftale om at oprette flere arbejds- og praktikpladser.  Jeg vil gerne hermed invitere jer i erhvervsforeningen og industriforeningen til drøftelser om dette, så vi kan få designet en aftale og effektuere initiativet med budget 2015.

·        Vi vil fortsætte kampagnen ”Furesø fordele” både for virksomheder og borgere. Hvem husker ikke vores slogan: ”Sid dog ikke i kø, flyt til Furesø”, som vi lancerede da kommunen og erhvervslivet en tidlig aprilmorgen i 2013 gik på gaden for at trække flere virksomheder til Furesø. Erhvervsmæglerne gør en stor indsats og der er et godt samarbejde i gang om at udvikle erhvervsområderne.

·        Vi er i gang med at styrke handlen i vores bydele, nyt supermarked i Hareskov, på Kasernen, i Jonstrup og på Læssevej. Nærbutikkerne styrkes. Handlen i vores bycentre er der også arbejdet på at styrke. Vi har arbejdet med at udvikle Værløse Bymidte – og jeg forstår at der nu er god gang i udlejningen af lokaler igen, og vi arbejder utrætteligt og med hele byrådets opbakning på at komme i gang med en snarlig udvidelse af Farum Bytorv.

Der er også gang boligbyggeriet og planer om mere; især på Laanshøj, på Farum Kaserne, ved Skovlinjen og i Syd lejren på Flyvestationen. I alt er der en udbygning med 1700 nye boliger på vej de næste mange år, så vi kan huse nye borgere og kommunen kan skabe forudsætninger for en fornuftig vækst og udvikling.

Vi vil fremme turismeerhverv rettet mod de særlige kvaliteter, vi har i kommunen – gennem initiativet Sharing Copenhagen – Sharing Furesø - som f.eks. sportsfaciliteterne, naturen, kulturen, lokal fødevareproduktion – smagen af Furesø, de lokale spisesteder og fx oplevelsesmuligheder på flyvestationen.

På beskæftigelsesområdet bliver det en udfordring i 2014 at gennemføre kontanthjælpsreformen og regeringens beskæftigelsesreform, der er lanceret med Karsten Koch Udvalgets første rapport. På dette område vil vi også gerne invitere til samarbejde. Jobcentret i Furesø gør en kanonindsats, men det må vurderes, om den lokale effekt af det vi gør, kan øges, så vi i endnu højere grad fremmer uddannelse, praktikpladser og beskæftigelse af i sær unge og dårligt stillede arbejdstagere; fx gennem styrket kontakt til jer i virksomhederne om brug af lokal arbejdskraft, mindre bureaukrati og en indsats der i højere grad hjælper den ledige videre i livet.

·        Vi overvejer – i lyset af Carsten Koch udvalgets rapport - et kvalitets- eller servicecheck af beskæftigelsesindsatsen og af, om vi får nok lokal effekt af det vi gør. Spørgsmålet er om vi kan vi gøre en endnu bedre indsats for at fremme uddannelse og beskæftigelse af ledige, særligt marginaliserede grupper, socialt udsatte, unge, dårligt stillede arbejdstagere - fx. ved at gøre en særlig opsøgende indsats lokalt, og om jobcentret kan blive endnu bedre til at samarbejde med jer ude i virksomhederne. Vi vil også styrke beskæftigelsen ved ved brug at sociale klausuler.  

·        Der er fantastiske muligheder for at styrke erhvervsudvikling og beskæftigelse i Furesø. ”Vi är långt långt bättre tillsammans, end hvär for seg”.  Sådan synger Lisa Nilson, min svenske absolut ynglingssangerinde i duet med Pouls Krebs, på det nye album ”Asfalt”. Sådan er det også i byrådsgruppen og sådan er det i Furesø byråd, i Furesø, i samarbejdet mellem byråd og Erhvervsliv i Furesø og faktisk i verden. ”Vi er langt langt bedre sammen, end hver for sig”. Det er værd at huske. Lad os samarbejde om at finde løsningerne.

·        Preben Sandberg Pettersson 23. marts 2014

Økonomisk vækst og flere i arbejde i Furesø



Konjunkturerne er ved at vende i dansk økonomi. Der rapporteres om økonomisk vækst højere end i Sverige og Tyskland, eksporten stiger og renten er stadig lav.

I Furesø har vi gode muligheder for at ride med på den bølge, der ser ud til at være på vej. I Furesø har vi dygtige erhvervsfolk og virksomheder, velkvalificeret arbejdskraft og engagerede borgere og embedsmænd.

Udgangspunktet er godt. Vi har lav arbejdsløshed (3,9 pct.) i Furesø og den grønne omstilling er i gang. Der er et godt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv, erhvervsforeningerne og fagbevægelsen og Furesø byråd og forvaltning i Erhvervskontaktudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd. Der er styr på kommunens økonomi, god service og infrastruktur - samt lav skat sammenlignet med andre kommuner-

I den nye byrådsperiode har vi muligheder for styrket erhvervsudvikling, vækst og beskæftigelse med en moderne grøn profil, fortsat energieffektivitet og omstilling til vedvarende energi. Alle Furesø borgere skal have en chance på arbejdsmarkedet eller tilbydes uddannelse. De virksomheder inden for produktion, service og detailhandel, der allerede er her skal have muligheder for at vokse og skabe flere arbejdspladser og vi vil aktivt arbejde for at tiltrække nye virksomheder.  Det er allerede på første møde i beskæftigelses- og erhvervsudvalget 9. januar besluttet at oprette et iværksætterhus i Furesø sammen med private parter.

Der er behov for en styrket indsats for at få unge og dårligt stillede arbejdstagere ind på arbejdsmarkedet og øge antallet af praktikpladser. I 2014 vil vi drøfte med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet, hvordan vi skaber øget beskæftigelse og flere praktikpladser, fx. gennem en gradvis sænkning og afvikling af dækningsafgiften, der aktuelt er på 8,5 promille samtidigt med, at virksomhederne indgår en aftale om at oprette flere arbejds- og praktikpladser.  

En fortsat god erhvervsservice er vigtig for at bidrage til den positive udvikling. Det betyder korte sagsbehandlingstider i erhvervssager, udvikling af Furesøs erhvervsområder og kvalificerede netværks- og rådgivningstilbud for lokale virksomheder. Det skal være lettere for virksomhederne, at komme i betragtning til kommunale indkøb. Udbygning af Farum Bytorv og Værløse Bymidte skal også fremmes, så vi kan fastholde og tiltrække handel til kommunen.

Jobcentret i Furesø gør en kanonindsats, men det må vurderes, om den lokale effekt af det vi gør, kan øges, så vi i endnu højere grad fremmer uddannelse, praktikpladser og beskæftigelse af i sær unge og dårligt stillede arbejdstagere; for eksempel gennem styrket kontakt til virksomhederne og brug af sociale klausuler. Der bliver nemlig behov for at styrke den kommunale beskæftigelsesindsats i lyset af nyttejob ordningen og kontanthjælpsreformen, det vil uden tvivl blive anbefalet i rapporten fra regeringens Carsten Koch udvalg.

Der er fantastiske muligheder for at styrke erhvervsudvikling og beskæftigelse i Furesø. Lad os samarbejde om at finde løsningerne."

 

Åbning af bolig og livsstils messe i Farum Arena 14. -15. februar 2014

      God formiddag.

Det er mig en glæde, at byde alle jer udstillere velkommen til Farum Arena. 
Vi er i dag på en stor markedsplads, hvor vi er sammen om at vise, hvad vores smukke Furesø kan byde på indenfor livsstil.

------
Furesø er en grøn og attraktiv bosætningskommune.
 
En kommune, der giver gode muligheder for det gode smukke liv, den sunde livsstil og for at være aktiv i grønne omgivelser.

      I Furesø siger vi, at vi finder løsningerne sammen – og samarbejder på kryds og tværs. Vi er derfor glade for at I udstillere vil være med på denne m esse, der er den eneste af sin slags i Nordsjælland og vi forventer at rigtig mange fra nær og fjern kommer og er med.

       Ved at holde messen her i Furesø sætter vi streg under vores centrale beliggenhed i Hovedstaden og i Nordsjælland og vi kan vise Furesøs særlige grønne kvaliteter.

       I kan forvente at få besøg af 10-15.000 besøgende de næste to dage, og sammen kan vi vise, at her i Furesø, der sker der noget.

       Det er godt for os allesammen. Jeg er særlig glad for at I, de lokale virksomheder, får og bruger lejligheden til at vise hvad I kan og vil

       Sidste år blev der båret mange ordrer med hjem – Det er jeg sikker på også sker i år!

       I er alle godt forberedte, og flere af jer har været med på kurset ”Få succes på messer”, for at få endnu mere kommercielt udbytte af messedeltagelsen.

       Sådan har vi mange initiativer vi gennemfører sammen i Furesø – kommune og erhvervsliv - og jeg tror det er derfor, at Dansk Industri har kåret Furesø som d. 16. mest erhvervsvenlige kommune i landet!

       Udover at Dansk Industri har afdækket Furesøs erhvervsvenlighed har DI også peget på, at vi har landets bedste infrastruktur, d. v. s. tilgængelige veje og kollektiv transport.

       I Furesø har vi også meget andet at byde: Dygtige virksomheder og borgere, skøn natur, gode boligområder, skoler og børneinstitutioner og blomsterende foreninger med stærke fællesskaber. Det er vores hjerteslag.  Vi har hjertet med os.

       Det er derfor denne messe ikke kan undgå at blive en succes. Vi har fokus på vores liv, hinanden – vores boliger, på vores hjem.

       Det er det i udstillere nu viser frem. Det ser herfra hvor jeg står rigtigt godt ud!

       Den brede fortolkning af ordet livsstil handler om, hvordan vi indretter os og vores boliger, med smukke møbler og godt dansk design, kunst og brugskunst. Men også om hvordan vi lever det sunde og gode liv og bruger naturen og hinanden, passer på klima og miljø, og dyrker vores interesser i fritiden – om vores livsform.

       Her er der masser af inspiration på messen. Jeg glæder mig til at blive inspireret – og til at tage nye idéer med hjem.

       Furesø byråd og Kommune bakker fuldt ud op om livsstilsmessen. Og det gør vi ved at være repræsenteret med en stor og synlig stand.

       Her kan I komme og høre om vores indsats på Klima, Miljø og Energi området. Vores Super Cykelstier. Vores rige Kultur- og Foreningsliv. Alle de mange nye boliger der er på vej. Om Kommunens service, udviklingsplaner, digitalisering og lette tilgængelighed.

       Jeg er sikker på, at vi sammen her på messen vil sende et signal til erhvervslivet og borgerne udenfor Furesø: Kom og vær med!

      Jeg vil nu rundt og besøge standende. Jeg glæder mig til at blive inspireret.

      Af hjertet tak til jer alle sammen fordi i deltager.

      Jeg vil godt med disse ord ønske alle en god og succesrig messe.

      Lad os åbne vores sind og dørene!    

      Messen er åben.

      Tak

Budgettale oktober 2013 - vedtagelse af Furesøs budget 2014

Jeg er glad og stolt over at være borger i Furesø. I Furesø har vi omsorg for hinanden og et godt serviceniveau og vi investerer i at udvikle vores kommunale fællesskab. Det kan vi gøre, fordi vi i byrådet har fået styr på økonomien. Vi har i byrådet et fantastisk samarbejde om alt det, der gør Furesø til en attraktiv kommune at leve og arbejde i.

Det er et rigtigt godt budgetforslag, Borgmesteren, valggruppe 1 og Nick Allentoft nu fremlægger til vedtagelse. Det fortsætter den ansvarlige økonomiske kurs, effektiviserer kommunens drift med 21,3 millioner kroner, fastholder et godt service niveau og der investeres i anlæg, så vi kan drive kommunen endnu mere effektivt i fremtiden og skabe endnu bedre vilkår og omsorg for alle os der bor her.

Det er en stor glæde for mig og socialdemokraterne, at vi med budgetforslaget investerer i at gøre gode børneinstitutioner bedre, at vi sætter ekstra penge af til at gennemføre folkeskole-reformen, at vi bruger midler på at renovere veje og bygninger, skabe effektive, sikre trafiksystemer og bekæmpe støj, på at samle forvaltningen på et Rådhus et sted i kommunen, at vi udbygger idrætsfaciliteterne, skaber endnu bedre ældreservice og fremmer ældreegnede boliger og seniorboliger. Vi bruger ekstramidler på Furesøs ambitiøse klima, miljø og energiindsats, der er sund fornuft, der både hjælper klimaet og sparer energi og penge. Endeligt fortsætter vi den aktive erhvervspolitik og skaber flere arbejdspladser i Furesø.

Økonomien i Furesø er bundsolid. I 2011 blev kommunens gæld omlagt til et lavtforrentet statslån, der giver årlige besparelser i budgettet på godt 70 mio. kr.  Kommunens drift er siden 2010 blevet effektiviseret for 120 mio. kr. Gælden er nedbragt med 220 mio. kr. og opsparingen er øget med 320 mio. kr. Samtidig har der de seneste 3 år været overskud på regnskabet. Det har givet plads til udvikling og til nedsættelse af skatten på det lavest mulige niveau, så vi kan harmonisere skatten i kommunen på Værløse niveau og sænke personskatten og dækningsafgiften lidt i hele kommunen fra 2014.

Jeg har forstået det sådan, at Venstre dybest set kan støtte Valggruppe 1 og Nick Allentofts budgetoplæg. For venstre er det dog åbenbart vigtigere at markere sig som friske og overbudsagtige op til byrådsvalget i november ved på den ene side i pressen at ville spare 213 millioner kroner ekstra i 2014, uden at oplyse hvordan, og her i byrådet at ville sænke grundskylden yderligere i hele Furesø til 18 promille i 2014.

Problemet med V´s budgetforslag er, at de anvender det midlertidige tilskud, som vi Furesø vil få fordi vi nu sænker personskatten, grundskylden og dækningsafgiften, og hermed får færre skatteindtægter, til at sætte skatten yderligere ned. Venstre bruger tilskuddet til skattenedsættelse to gange. Det er en slags pyramidespil som uden tvivl vil ende i et stort underskud. Det tilskud Furesø vil få til skattenedsættelse er jo til i at dække – delvist - det provenutab, vi får ved en de allerede gennemførte skattenedsættelser og dem vi gennemfører i 2014.  

Venstre forudsætter i deres budgetforslag, at der laves yderligere besparelser for 30 mio. kr. hvert år fremover, uden at pege på hvordan. Det er en langt mere end i Valggruppes 1s og Nick Allentofts forslag og vil betyde serviceforringelser. Venstres forslag vil skabe et stort hul i budgettet i 2017 på 62 millioner. kr, selv hvis man regner med, at Furesø får maksimalt tilskud til skattenedsættelse og der gennemføres nye besparelser hvert år på 30 mio. kr. årligt. Og det bliver kun værre i årene efter.

Det eneste ansvarlige er at gøre det vi foreslår, at bruge pengene på at rette op på et efterslæb på anlægsområdet og investere på områder, der kan give os driftsbesparelser på den lange bane. Løsningen på udfordringen med de stigende ejendomsvurderinger er nemlig ikke, at de enkelte kommuner sætter grundskyldspromillen ned, men at der findes en ny ordning på landsplan at regulere udviklingen i ejendomsværdier på – og det er en sag for Skatteministeren og Folketinget – og ikke for den enkelte kommunalbestyrelse.

Vi socialdemokrater ønsker ikke at skatten i Furesø, der allerede er lav sammenlignet med andre kommuner i hovedstaden, skal være højere end nødvendigt, og så lav som muligt. Med skatten i 2014 er vi allerede i den lave ende.

Men vi vil gerne have effekt af yderligere skattenedsættelser. Vi vil derfor i næste byrådsperiode arbejde for og fremsætte forslag om sænke dækningsafgiften yderligere – samtidigt med, at vi i samarbejde med erhvervslivet vil skabe endnu mere beskæftigelse.

Vi vil gennem en frivillig aftale med det lokale erhvervsliv årligt at øge beskæftigelsen i ordinære jobs, skabe flere praktikpladser og løntilskudsjob, samt jobs for fx. unge autister. Vi er inspireret af de aftaler, der er indgået i bl.a. Horsens mellem kommune, erhvervsorganisationerne og fagbevægelse, hvor der arbejdes for at helt afvikle dækningsafgiften over 4 år, samtidigt med at erhvervslivet i samme periode bidrager til, at 600 personer kommer i beskæftigelse og ud af overførselsindkomst.  Det er aktiv erhvervspolitik, der flytter noget i realøkonomien, det må vi kunne matche her i Furesø.

Vi socialdemokrater støtter Borgmesterens, VG1s og Nick Allentofts budgetforslag som vi anbefaler til vedtagelse. Tak til alle der har bidraget til dette budgetforslag 2014.

Globalisering er når en sommerfugl blafrer med vingerne i Dhaka og det kan mærkes i Værløse

• Globalisering er når en sommerfugl blafrer med vingerne i Dhaka, Bangladesh og vi kan mærke det i Værløse

• Verden bliver mindre, mere mangfoldig og uden fysiske grænser – nærmest grænseløs – og hænger sammen via handel, samtaler, møder, massemedier, internet og folkevandringer. Folk og kulturer kommer sammen og er mangfoldige – og det går stærkere end for bare 10 år siden, 50 år siden og 100 år siden.

Danmark har altid været afhængig af udlandet. Romerske glas er fundet i bronzealdergrave i Værløse. Vikingerne rejste og hærgede i det meste af Europa og fandt helt over til Amerika. Allerede Christian 4. så at udviklingen i Danmark styrkes med folk og kultur fra udlandet - tysk, fransk og hollandske arbejdskraft (Amager).

• Økonomisk er Globaliseringen sjovest for de velhavende i de velhavende lande, hvorimod de fattige i Afrika, Indien, Mellemøsten og det tidligere Østeuropa ikke rigtigt kommer med, men efterlades som producenter af billige varer til os velstående mennesker og markeder i Europa og Nordamerika, eller flygter til EU.

• Vi er mange forskellige økonomier og kulturer og skal bruge mangfoldigheden og hinanden konstruktivt.

• Folk går rundt i Furesø i meget forskelligt tøj og taler forskellige sprog, og vi spiser ikke alle sammen frikadeller. Der bor over 90 forskellige nationaliteter i Furesø; folk der arbejder her, lever deres liv her, stemmer til valgene, går i skole og som gerne vil have et godt liv. De er en velfungerende del af vores samfund med det samme håb om frihed, retfærdighed, noget at stå op for og nogen at holde af.

Globalisering og mangfoldighed hænger nemlig sammen.

Borgere med anden etnisk baggrund her i Furesø skal overvinde mange barrierer for at klare sig. Omvendt skal vi i Furesø overvinde barriere for at gøre brug af den viden og kulturelle rigdom, som de repræsenterer. Den der klarer sig godt i den globale mangfoldige verden har nemlig fremtiden for sig.

• Da jeg var barn bestod globaliseringen af familie i Jylland, på Fyn og Sverige, der talte mærkelige dialekter og sprog. Jeg syntes det var underligt. I Sverige kørte bilerne i venstre side af vejen og postkasserne var gule

• De først globale chock jeg fik, var da Cassius Clay nedboksede Floyd Paterson i USA, Kennedy blev myrdet i 1963 i Dallas og vi begyndte at lytte til The Beatles og the Rolling Stones

• I dag lytter vi til musik og ser film og nyheder fra hele verden og vi er på nettet, bruger pc’ ere og spiser pizza, rulle kebab, burgere og Sushi.

• Jeg er født i Brede, har gået i skole i Virum, Albertslund, Holbæk, på Københavns universitet, RUC og Copenhagen Business School. Jeg har været på efteruddannelse i Frankrig, England, Belgien og Kina

• Min kone er fra Jylland og vi bor nu i Værløse. Jeg arbejder i Erhvervs- og Vækstministeriet i København, men har været udsendt 7½ år som ministerråd ved EU i Bruxelles, hvor hele vores familie på 5 har boet og levet. 

• Jeg har måttet lære engelsk, tysk og fransk for at kunne tale med kollegaer i de 27 andre lande og købe brød hos bageren i Bruxelles og bestille en taxa.

• Mine børn har gået i skole i Værløse og på Europaskolen i Bruxelles med forskellige krav og sprog. Min datter Marie, der er født i Valby, student fra Europaskolen og uddannet i UK, arbejder nu med fattigdomsbekæmpelse i Bangladesh for den britiske stat og taler nu også bengalsk. Vi taler sammen over Skype hver dag og mailer sammen. Maries kæreste Miquel er portugiser født i USA, han arbejder som designer i et amerikansk tøj firma i Bangladesh. Min søn Christopher er født i Belgien, arbejder i et norsk firma i København og rådgiver danskere om brug af amerikansk IT. Min yngste William på 15 er en virtuel global fodbold fan.

• Vi er alle i min lille familie Furesøborgere, Furesø er vores hjemstavn, Danmark er vores stat, men Europa er vores hjemland og hele verden er vores udfordring.

• Vi skal være åbne og tage godt i mod globaliseringen og mangfoldigheden. Husk at En fremmed er en ven du endnu ikke har mødt. Vi skal finde løsningerne og håndtere globaliseringen sammen og være åbne. Vi vil have frihed, lighed og broderskab. Der skal være plads til os alle – plads til mangfoldighed – men kravet er at alle Furesø borgere og verdens borgere skal deltage i samfundslivet, dygtiggøre sig, arbejde og bidrage til fællesskabet.

”From One Place to another” 28. september 2013

”From One Place to another” – fra en Bevidsthed til en anden, Robert Rössel, Farum Kulturhus 28. september 2013.

Tak fordi jeg må åbne denne Furesøhistoriens første udstilling af Klimakunst. Det er en stor glæde.

Robert Rössels smukke og sanselige billeder har skabt en bevidsthedsudvidelse for mig.  Jeg er dybt imponeret. Jeg følte allerede første gang jeg sammen med Robert fik lov at se billederne ”from One Place to Another” at jeg skiftede bevidsthedstilstand. Faktisk tændte billedet for et digt, som fik mig til at sanse, hvad det var jeg var vidne til, det blev ved at lyde inde i hovedet på mig.

”Et samfund kan være så stenet, at alt er en eneste blok. Og indbyggermassen så benet, at livet er gået i chok. Og hjertet er helt i skygge. Og hjertet er næsten hørt op. Til nogen begynder at bygge, en by der er blød som en krop”.

En by, en kommune, et landskab en geografi, der var blød som en krop, det var hvad jeg så. Digtet er af Inger Christensen og fra 1969, og jeg har hørt det mindst 1000 gange sunget af Burnin Red Ivanhoe på albummet ”Elefantskovcikadeviser”.

Robert har lavet et drømmebillede af Furesø. Et billede der stråler af liv og energi, en symbiose af by og land, natur og kultur, hjerne og hjerte. En verden, hvor det er godt for mennesker at leve, fordi der er plads, smukke omgivelser, grønne træer og byrum, et blomstrende kulturliv, sol og vedvarende energi, stærke menneskelige fællesskaber, og tryghed og omsorg fordi vi passer på hinanden.  I Furesø har vi hjertet med.

Billedet bombarderer os med sanseindtryk og aha-oplevelser. Det pirrer vores nysgerrighed og får os til at stille spørgsmål til virkeligheden og lære noget nyt.

Det er kunstens rolle i en nøddeskal; at skabe billeder og forståelser inde i vores hoveder via smukke og pirrende sanseindtryk, så vi berigede kan genopdage verden med hjernen og hjertet. Ikke belærende, men fortællende, stimulerende og bevægende, så vi bliver bedre og lykkeligere mennesker og får lyst til at engagere os og tage kampen op med livet og verden.

En klog mand, økonomen Richard Layard, på London School of Economics, har forsket i hvad der gør mennesker lykkelige, og skrevet om det i bogen ”Happiness”. Pointen er, at det der gør os lykkelige ikke er gods eller guld, en ny bil eller mange penge. Nej, det der gør mennesker lykkelige er, at være med i menneskelige fællesskaber, at have noget at stå op til om morgenen og arbejde for og at have noget eller nogen at holde af.

Jeg kan godt sige det med det samme. Jeg holder af Furesø, mit projekt er Furesø og jeg vil arbejde for, at vi sammen skaber fortsat fremgang i Furesø, inspireret af Roberts smukke drømmevision.  Et sted i klimamæssig balance. Furesø skal fortsat være en grøn attraktiv kommune, et godt sted at leve hvor vi finder løsningerne og lykken sammen. Det er det vi ser på Roberts billeder. 

Mit håb er at så mange Furesøborgere, Børn, unge, børnefamilier og ældre – og borgere uden for Furesø, vil besøge udstillingen og se Roberts billeder. Roberts kunst gør os til bedre mennesker, der bruger hovedet og har hjertet med og den tænder for billedet og drømmen om at skabe en by og en kommune, der er blød som en krop.

Af hjertet tak til Robert og tak til Zanne Jahn. Jeg glæder mig allerede til at se billederne igen.

Man skal have hjertet med sig i byrådsarbejdet!

Jeg socialdemokratisk medlem af byrådet i Furesø, fordi jeg tror på vi sammen kan skabe en god fremtid for alle Furesøborgere.

 

Jeg ønsker en kommune, der giver mulighed for personlig udfoldelse og det gode liv for alle. Jeg støtter udvikling af stærke fællesskaber, der er afgørende for at den enkelte kan føle tryghed, blive dygtigere og få retning på livet.

 

Jeg er helt overbevist om, at når alle gode kræfter arbejder sammen kan vi gøre Furesø til et sted, hvor det er endnu bedre at leve, bo og arbejde, hvor skoler og børneinstitutioner er blandt de bedste i landet, hvor det er sjovt at være ung og trygt at blive gammel, hvor vi sætter klima, miljø, natur og kultur i højsædet, hvor erhvervslivet har gode vilkår med mange lokale arbejdspladser og der er høj beskæftigelse, hvor byerne er rare at færdes i, og hvor lokalområderne lever.

 

Min familie har været socialdemokrater i generationer. Mine bedsteforældre og forældre var tekstilarbejdere i Brede og min far i mange år tillidsmand. Min socialdemokratiske børnelærdom fik jeg, når min far, mor og vi 4 søskende talte politik med store bogstaver over middagsbordet og det har altid været vigtigt for mig præge samfundsudviklingen. Det er min baggrund og derfor stillede jeg op for 3 år siden og har siden siddet i byrådet.

I de seneste 3 år har vi i det nye Byråd i et bredt, tillidsfuldt samarbejde fået ryddet op. Der er kommet styr på økonomien og plads til udvikling og forandring. Skatten sættes ned og et enigt byråd har i fællesskab vedtaget en samlet vision for kommunens fremtid. Vi har sikret et råderum til at kunne investere i fremtiden, så vi kan bevare Furesø som en grøn og attraktiv bosætningskommune.

- Jeg har arbejdet for at skabe en bæredygtig økonomisk udvikling og holdbare budgetter i Furesø og været med til at få den nye Furesø aftale fra 2011 på plads.

- Jeg har som Udvalgsformand arbejdet for, at Furesø nu ligger i front som grøn klimakommune, der reducerer CO2 udslip og energiforbrug i samarbejde med borgere og virksomheder, satser på grøn transport og økologi og samtidigt er den kommune i Danmark, der har det bedste samarbejde med erhvervslivet om at skabe gode erhvervsvilkår og tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser.

Jeg har boet i Furesø Kommune siden 1994 sammen med min kone og 3 børn. Vi er ivrige brugere af Furesøs kultur-, idræts- og fritidstilbud og grønne natur. Jeg bliver 56 år 1. maj. Jeg er byrådsmedlem, gruppeformand for A-holdet og har været aktiv ved byrådsvalg og folketingsvalg. Siden 1987 har jeg arbejdet i det, der nu kaldes Erhvervs- og Vækstministeriet, fra 2006 som statsstøttechef. I perioden 2002 – 2006 boede familien og jeg i Bruxelles, hvor jeg arbejdede med EU. Jeg vil bruge min uddannelse i erhvervsøkonomi (MBA) og offentlig administration og min erfaring til gavn for Furesø.

 

Det har været kanon at være politisk aktiv i Byrådet. Nu skal vi bygge videre på de seneste års gode resultater og sammen skabe nye løsninger og fortsat fremgang for Furesø. Det vil jeg gøre og jeg vil have hjertet med mig, bruge hovedet og udvise godt holdsamarbejde!

A holdet i Furesø - mit hold - Take the A train

Erfarenhed og nye ansigter

Erfarenhed og nye ansigter

Furesø: Der var flere små og store overraskelser på bordet, da Socialdemokraternes lokalformand Bjarne Zetterström og borgmester Ole Bondo Christensen (S) præsenterede den rækkefølge, partiets kandidater stiller op på til kommunalvalget den 19. november. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Præsentationen foregik i så flotte omgivelser, som man overhovedet kunne tænke sig, og et stort udsnit af de 20 kandidater var til stede på Furesø Marina.

- Med disse kandidater mener jeg, at Socialdemokraterne har alt, hvad vi har brug for. Vi får en række stærke profiler omkring Ole Bondo, og listen er præget af både erfarne lokalpolitikere og nye ansigter, sagde Bjarne Zetterström.

 Borgmesteren så også tilfreds ud, og han kaldte ligefrem holdet for danmarkshistoriens stærke lokalpolitiske hold.

- Vi har et hold med bredde, baggrund og et fantastisk engagement. I tre et halvt år var vi haft et bredt samarbejde i byrådet, og det har blandt andet betydet en økonomisk genopretning, og det spor skal vi følge i det kommende byråd, sagde Ole Bondo Christensen.

Som nummer et på listen - efter borgmesteren - blev Preben Sandberg Pettersson stemt ind. Han har i indeværende periode - der er hans første - styret det traditionelt set vanskelige Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget, og det har han gjort på forbilledlig vis. Hans saglige og lidt ydmyge facon har vakt tillid i en periode med store sager som klima-, affalds- og støjplaner samt solide budgetmæssige udfordringer. Samtidig har været gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet.

- Jeg er da fantastisk glad for det skulderklap, medlemmerne har givet mig med denne placering. I udvalget har vi som oftest være enige om løsningerne, og jeg synes, det er gået godt med fin opbakning hele vejen rundt, sagde Preben Sandberg Pettersson.

Martin Behbahani er placeret som nummer tre på listen. Selv om han har virket som suppleant i indeværende byrådsperiode, er topplaceringen måske lidt overraskende.

- Da jeg så listen, tænkte jeg, at medlemmerne har ønsket en blanding af nye og gamle ansigter. Det var nøjagtigt de forhåbninger, jeg selv havde, bemærkede Martin Behbahani.

Et af de nye ansigter er 22-årige Zacharias Polonius, der trods sin alder allerede var aktiv i partiarbejdet ved sidste valg - både organisatorisk og som plakatophænger.

- Jeg har faktisk været med siden 2006, og jeg mener, at tiden er inde til at forsøge mig som byrådsmedlem. Kommunalpolitik er noget af vigtigste, selv om mange glemmer, hvor afgørende disse beslutninger kan være, sagde han.

Zacharias Polonius er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og har et imponerende cv blandt andet med en fortid i DSU.

En anden, der også med rette kan bryste sig af sit cv, er Lene Munch-Petersen - der har været årelang formand for Hareskovby Medborgerforening. Hun står som nummer seks hos Liste A. Oddsene for et valg kan vurderes som vanskelige, da hun får stærk konkurrence i lokalsamfundet af profiler som Venstres borgmesterkandidat Gustav Juul, den erfarne Kurt Bork Christensen (V) og den konservative Egil Hulgaard.

Men netop Lene Munch-Petersens placering som nummer seks må have betydet, at de socialdemokratiske medlemmer fra andre lokalområder end Hareskovby har fået øje på hende.

- Jeg håber da, at min fokus på lokalsamfundenes forhold har vakt interesse fra andre steder end i Hareskovby. Det er i hvert fald mit indtryk, at jeg må have fået stemmer flere steder fra. Skulle jeg komme i byrådet, ville jeg være interesseret i at komme i Planudvalget. Her er mange spændende sager, for eksempel udbygningsplanerne for flyvestationen, men udvalg som Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget som Børne- og Skoleudvalget virker også spændende, sagde Lene Munch-Petersen.

Den socialdemokratiske liste efter Ole Bondo Christensen har følgende udseende: Preben Sandberg Pettersson, Neslihan Diksan, Martin Behbahani, Henrik Poulsen, Niels Bjerre Degn, Lene Munch-Petersen, Zacharias Polonius, Ursula Sandberg Schmidt, Per Brøgger Jensen, Sabine Dedlow, Malene Murmann Artvig, Gitte Törnkvist, Lone Christensen, Sven Martin Nørgaard, Søren Knap, Karsten Bruun, Heidi Storck, Hasan Yilmas og Deniz Kilic.

Placeringerne er næppe tilfredsstillende for de nuværende byrådsmedlemmer Lone Christensen, Sabine Dedlow og Heidi Storck. Men da det er de personlige stemmer, der bliver afgørende, er intet afgjort. Lone Christensen har i hvert fald før stået langt nede på listen men har i kraft af mange personlige stemmer sprængt listen og taget plads i byrådet

Et stærkt lokalt erhvervsliv i Furesø

I Furesø har vi ressourcestærke borgere, et stærkt og godt erhvervsliv og en sund økonomi. Siden 2010 har vi gennem økonomisk styring og effektiviseringer skabt balance i økonomien, budgetter der holder, skatten er sat ned, der er lagt penge i kassen og vi har fastholdt et højt og godt serviceniveau og gennemført en amb...itiøs klima og energipolitik. En dygtig befolkning og et stærkt erhvervsliv – både produktion og service - har i tæt og konstruktivt samarbejde med kommunen skabt resultater i form af 330 flere nye arbejdspladser. Nu er det tid til at investere i fremtiden og udvikle kommunen, - men uden at sætte den sunde ansvarlige økonomi over styr.

Sammen med de lokale erhvervsforeninger, virksomheder og borgere har vi udarbejdet en handlingsplan for erhvervsudvikling 2013 - 2014; "Et stærkt lokalt Erhvervsliv", der skal forelægges byrådet her i juni.

I planen har vi fokus: Modernisering af Furesøs erhvervsområder, lokalplaner, der fremmer kreative erhverv på Flyvestationen, et væksthus med faciliteter for iværksættere og en fælles indgang til kommunens service og administration så myndighedsopgaver løses hurtigt og effektivt, fx. gennem særlig hurtig og håndholdt byggesagsbehandling. Vi vil fremme lokal handel og indkøb, fortsat vækst gennem klima-, miljø- og energiinvesteringer og investere i renovering af daginstitutioner og skoler og kommunens bygninger, faciliteter og veje. Efter eftersommerferien sender vi en trafikplan på gaden, der fremmer effektiv trafikafvikling og vi fortsætter markedsføringen – brandingen - af erhvervsmulighederne i Furesø så vi tiltrækker virksomheder og skaber flere arbejdspladser. Jeg kan love, at skatter, takster og gebyrer vil blive holdt i ro, så virksomhederne ikke bliver mødt med overraskelser fra Furesø kommune.

Vi vil fortsat skabe vækst og flere arbejdspladser i Furesø, samtidigt med at vi tænker klima og miljø. Lad os finde løsningerne og gennemføre handlingsplanen sammen."

Fremgang og vækst i Furesø

Fremgang og vækst er resultatet af den erhvervspolitik byrådet i Furesø byråd vedtog i marts 2011 efter tæt dialog med det lokale erhvervsliv.

I Furesø steg antallet af arbejdspladser i 2011 med 330 flere arbejdspladser. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en fremgang på 2,6 pct. i forhold til 2010, og til at tage og føle på.

Ikke alene er der styr på økonomien i Furesø, budgetterne holder, administrationen er effektiviseret og skatten sættes ned, der er også fremgang for erhvervslivet og vækst i antal arbejdspladser. Det sker på grønne betingelser, CO2 udslippet i Furesø er reduceret, og markant med 14 % siden 2011.

Fremgangen skyldes at vi har sunde og stærke virksomheder og en veldrevet effektiv kommunal administration og service og et godt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv, erhvervsforeningerne og kommunen om at finde løsninger.

Det gode samarbejde bekræftes af DI undersøgelsen af samarbejdsklimaet, hvor Furesø ligger i top og af de opnåede resultater. Sagsbehandlingstiderne på byggesagsbehandling er faldet markant, dækningsafgiften er sat ned og kan sættes yderligere ned de kommende år, affaldsafgifterne er sat ned og der er adgang til genbrugspladserne i hele hovedstadsområdet. Vi har styrket erhvervsrådgivning og støtten til iværksættere. I fællesskab mellem kommune, erhvervsliv og lokale erhvervsmæglere lancerede vi 9. April kampagnen: ”Furesø udfordrer på fordele, flyt virksomheden til Furesø”, og der er kommet flere henvendelser fra virksomheder, der overvejer at flytte til Furesø.

Vi sætter nu yderligere fart på erhvervsudviklingen i Furesø. I tæt dialog med Furesø erhvervskontaktudvalg, erhvervsforeningerne og lokale virksomheder er der udarbejdet en erhvervspolitisk handlingsplan 2013 – 2014, der nu er sendt i høring.

Det er Erhvervskontaktudvalgets og Miljø-, Teknik og Erhvervsudvalgets bud på hvordan det grønne og smukke Furesø bliver endnu mere attraktivt for erhverv og arbejdspladser. Lad os samarbejde om at skabe flere resultater, mere vækst og flere arbejdspladser.

Preben Sandberg Petterssons verden

På min blog kan du læse mine tanker og forslag til, hvad vi sammen kan gøre for at udvikle vores mangfoldige verden og fælleskab, så vi skaber plads og muligheder for hinanden under respekt for de vigtige grundværdier frihed, lighed og broderskab.

Jeg arbejder for et klimamæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt og holdbart samfund, hvor vi tager ansvar for os selv og hinanden, og hvor den der vil og yder sit, aldrig skal hjælpes for sidste gang.

Jeg er socialdemokrat, tror på fællesskabet og de fælles løsninger som vi skaber et i et stærkt og åbent samarbejde. Jeg vil arbejde for at vi skaber et moderne og sammenhængende Furesø, et Danmark der er i klimamæssig balance og bæredygtigt, økonomisk holdbart og konkurrencedygtigt, med fuld beskæftigelse og hvor vi giver plads til alle og udviser socialt ansvar og tager os af dem, der har behov for hjælp til at være med.

Den britiske økonom Richard Layard, medlem af det britiske Overhus for Labour og professor på London School of Economics har lavet analyser af, hvad der gør mennesker lykkelige. Det er ikke materiel velstand, en ny bil eller en ny båd, det at være kendt, lykkepiller eller viagra. Det der gør mennesker lykkelige er at være med i menneskelige fællesskaber, at have noget at stå op til og kæmpe for, at tage fat på udfordringerne i samfundslivet og at modtage anerkendelse og kærlighed - at blive holdt af og have nogen at holde af. (Layard, Happiness, LSE 2010).

Alle mennesker har ret til og fortjener et godt og lykkeligt liv.

Jeg tror på, at borgerne lokalt kan og skal træffe valg om udviklingen i deres lokalområde under repekt for hele fællesskabet og samfundsøkonomien.

Furesø Kommune skal være blandt de mest attraktive bosætningskommuner i hovedstadsområdet med et godt fællesskab, hvor vi værner om naturen, finder kreative løsninger, og hvor alle har mulighed for at bidrage til udviklingen af kommunen.

Det skal være attraktivt at leve og virke i Furesø, et smukt grønt område nord for København.

Plads til os alle.    

Sommersøndagsblues - regnvejr

30. Juni. Efter en week end med store begivenheder - den store drengs studenterfest og samling med familie og vennekreds, samt åbning af Hønsesti på det økologiske gårdbrug Stengården i Bregnerød - er jeg landet på begge ben søndag - træt i kroppen.

Jeg skal tage mig sammen og forberede de sidste 14 dages indsats for at skabe effektiv konkurrence i den danske samfundsøkonomi, der indledes med møder i 2 dage i Europas hovedstad; Bruxelles om statsstøttereglerne og kampen mod konkurrenceforvridningerne i markedsøkonomien.

I Furesø er det stille efter de seneste byrådsbegivenheder, hvor især partiet venstre ufrivilligt har stået for underholdningen, men byrådsvalget 19. november er lige om hjørnet og de politiske valgkaniner hopper allerede rundt. Føler lidt en før sommerferie blues, træthed over følelseslivets uransageligheder, og en sommersøndag nationen holder fri agtig "fatique".

Er det idag jeg oplever det fabuløse mysterium? It moves in mysterious ways.I am ready.....

Dagens musik er C.V. Jørgensen: "Sommersøndag, nationen holder fri....dele denne dødsyge søndag med mig" 

Integration og respekt for mangfoldighed

Integration og respekt for mangfoldighed er ikke begreber,  vi skal se meget firkantet på, men det er to sider af samme sag, og handler om noget meget konkret, nemlig, at vi alle skal tage del i fællesskabet - og at vi skal vise respekt for hinanden som forskellige selvstændige mennesker-.

Integration betyder for mig at vi alle skal være en del af samfundet, gå i skole, tage et arbejde, tale samme sprog så vi kan tale sammen og kende til kultur, værdier og historie i Danmark, Norden, Europa og verden, og at det er vigtige elementer i det man, da jeg var barn, kaldte for almen dannelse. Noget andet er at verden, Danmark og Furesø er mangfoldig og at man kan være integreret på mange måder. Danmark og Furesø indeholder mange kulturer på kryds og tværs; jeg er ikke som mine forældre, min far var indvandrer fra landbruget i Sverige, og jeg er heller ikke lige som mine 3 søskende, præcis som min kone eller mine 3 børn, som Ole, Bjarne Nesli eller Hasan, men vi deler et fælles værdisæt: humanisme, menneskerettigheder, omsorgen for hinanden, fællesskabet og tro på de fælles løsninger, friheden til at tro, tænke og ytre sig, retten til at deltage i samfundslivet, stemme ved valgene, ytre sig, retssamfundet, pligten til at overholde den offentlige orden og have ret til samfundsmæssige ydelser når der er behov: sundhed, sociale rettigheder m.v.

Min og socialdemokratiets politik er gennem et stærkt fællesskab at skabe lige muligheder for alle furesøborgere, at fremme borgernes aktive deltagelse i samfundslivet og tage os af dem, der har svært ved at klare sig selv, og hjælpe dem til at klare så meget de kan og samtidigt sørge for, at der stilles krav til borgerne om at deltage i fællesskabet. Vi skal skabe beskæftigelse, nye arbejdspladser for alle furesøborgere, og vore etniske medborgere skal vi give en ekstra hånd, der hvor der er brug for det, der er alt for mange gode ressourcer der ikke får mulighed for at deltage i fællesskabet og for at få noget at stå op til. Det samme gælder folkeskolen, vi vil arbejde for at alle børn får den bedst mulige undervisning, så de får et godt liv og en god ungdomsuddannelse og kan klare sig i livet, og vi kan se, at der er børn der har svært ved at klare sig og skal have ekstra hjælp, og det er særligt 2. G drenge, og her vil vi gøre noget ekstra.

Integration er, at for at alle skal have lige muligheder er der nogen vi skal gøre tingene anderledes sammen med og mere for. At der idag er nogen, der mener at vi ikke længere skal kalde processen integration, men tale om respekt for mangfoldighed synes jeg personlig kan være rigtigt, men det handler stadigt om det samme, at skabe rammer og initiativer, der gør at alle, også de der har særlige udfordringer eller ikke er en aktiv del af det danske samfundsliv og samfundsøkonomi, kan blive en aktiv del af det samfundsmæssige fællesskab i skolen, med arbejde, bolig, i det politiske og kulturelle liv, idræt m.v., uden at dette skal betyde, at vi allesammen skal være ens, skal have samme religion, kunne lide samme slags musik, være nøjagtig lige engagerede i politik, eller være danskere på en kedelig gammeldags måde. Vi skal møde folk der, hvor de er og med respekt, og i dialog og samtale hjælpe med at skabe det gode liv.

Jeg er søn af ufaglærte forældre, og har oplevet hvad det betyder at have en god familie der tror på en, gode lærere og opleve tillid og skub i ryggen til at klare udfordringerne. Det er en af årsagerne for, at jeg selv har fået en uddannelse og har klaret mig i livet. Jeg mener at alle mennesker i vores samfund altid skal have mindst en chanche til! Jeg er en stor tilhænger af Sven Auken, som har sagt: "Den som vil, og yder sit, skal aldrig hjælpes for sidste gang"

Jeg og socialdemokratiet står for, at alle mennesker har ret til og fortjener et godt og lykkeligt liv, og at vi der er stærke, har en pligt til at hjælpe dem, der har svært ved at klare det selv.

En af mine favoritter er den britiske økonom Richard Layard, medlem af det britiske Overhus for Labour og professor på London School of Economics, der har lavet analyser af, hvad der gør mennesker lykkelige. Det er ikke materiel velstand, en ny bil eller en ny båd, det at være kendt, lykkepiller eller viagra. Det der gør mennesker lykkelige er at være med i menneskelige fællesskaber, at have noget at stå op til og kæmpe for, at tage fat på udfordringerne i samfundslivet og at modtage anerkendelse og kærlighed - at blive holdt af og have nogen at holde af. (Layard, Happiness, LSE 2010).

Og selv om der er forskel på os to, så er vi gode venner kan du tro; citat Kai og Andrea.

Preben Sandberg Pettersson, 10. februar 2013

Byrådsgruppens årsberetning 2012

§        Det har været et godt år for den socialdemokratiske gruppe i Furesø byråd.

§        Vi har opnået gode og holdbare resultater i et i tæt samarbejde med valggruppe 1; SF, De radikale, De konservative og Dansk Folkeparti.

§        En lang række af byrådsbeslutningerne er truffet i enstemmighed med tilslutning af Venstre. Vi og Furesø byråd har vist, at vi kan finde løsningerne sammen og det lover godt for fremtiden i Furesø.

§        2013 vil blive præget af optakten til byrådsvalget i november.

§        De gode resultater vil være et godt afsæt for, at vi kan fortsætte med at tage ansvar for at skabe fremgang i Furesø. Vi imødeser valget med åben pande og går til byrådsvalg under parolen: Styr på økonomien – styr på fremtiden iFuresø.

 

Hvad har vi opnået?

I Byrådet har vi i et bredt og tillidsfuldt samarbejde fået styr på økonomien.

§        For tredje år i træk budgetoverskud.

§        Vi har udviklet en moderne kommune, der fungerer enklere og smartere, så vi hvert år sparer 100 mio. kr. på driften, samtidigt med at vi stadig yder service af høj kvalitet.

§        Vi har med Furesø aftale II omlagt kommunens dyre lån og er ude af alle swap-aftaler. Særskatten i Farum forsvinder helt i 2014, og vi kan sætte skatten ned allerede i 2013. Budgetterne holder, og vi har fået råd til udvikling.

§        Vi forbereder fremtiden og har allerede sat godt gang i udviklingen med den samlede vision for Furesø: ”Vi skaber løsninger sammen”.

§        Visionen indeholder stærke socialdemokratiske fingeraftryk. Furesø vil fremme stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig. Furesø skal være en attraktiv bosætningskommune, hvor det bliver stadig bedre at bo, leve og arbejde. 

§        Det er ikke kun en papirtiger og tomme ord. Det er faktisk lykkes os med budget 2013 at få sat penge af til at give visionen kød og blod i form af en ny idrætshal, styrket faglighed i folkeskolen, flere ældreegnede boliger, nyt ældrecenter, job og praktikpladser til unge, flere solceller på kommunens bygninger, klimarenovering, beskyttelse af naturområder, turbo på byudvikling og erhvervsfremme.

§        Vi har også markeret os på de socialdemokratiske mærkesager Økonomisk vækst, erhvervsudvikling og flere arbejdspladser .

§        Vi har i byrådet skabt et godt samarbejde med kommunens erhvervsforeninger om at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser, vi yder god erhvervsservice og har en fantastisk erhvervskonsulent, og vi har aftalt at vi i sommeren 2013 sammen går ud med en kampagne, der lancerer Furesø som en attraktiv erhvervskommune.

§        Vi har arbejdet for at Furesø Jobcenter spiller en afgørende og effektiv rolle for at hjælpe ledige i gang og i arbejde. Vi indførte i 2012 ”Grøn Aktivering”, hvor unge på kontanthjælp og borgere med psykiske handicap udfører opgaver, der er vigtige for lokalsamfundet, og vi har etableret Furesø Fontænehus, hvor de unge med psykiske udfordringer indgår i forpligtende fællesskaber og får hjælp til deres videre udvikling. At kunne bidrage til fællesskabet gennem et arbejde er afgørende.

§        Furesø er i fuld gang med byudviklingen både i nord og syd. I 2012 åbnede en ny dagligvarebutik ved Farum Kaserne. Der har været rejsegilde for 73 almene boliger på kasernen. Vi er gået i gang med udvikling af Værløse Bymidte, flere nye boliger i Laanshøj, nye butikker i Hareskovby og Jonstrup, udvikling af Bybækgrunden og udvidelse af Farum Bytorv. Vi vil udvikle levende byer og lokalsamfund med respekt for Furesøs mange natur- og kulturværdier.

§        Et meget vigtigt aktiv i Furesø er den grønne natur, der udgør ca. 85 % af vores areal. Det er også et meget vigtigt skridt, at vi socialdemokrater i 2012 var drivkræft i at få vedtaget en megen ambitiøs grøn plan, for at beskytte vores naturområder.

§        Vi har nået de klimamål, som vi satte for 4 år siden. CO2-udledningen fra den kommunale virksomhed er reduceret med 8,2 procent fra 2008 til 2011. Vi bruger 6 procent mindre vand pr.borger end landsgennemsnittet. Kommunens fremskridt i retning af mere bæredygtighed er resultatet af en ambitiøs, men realistisk planlægning og et vedholdende politisk fokus på mål og initiativer, og skyldes frem for alt borgernes og vi socialdemokraters opmærksomhed på nødvendigheden af at gøre dagliglivet fortsat mere bæredygtigt.

§        I 2013 vil vi fortsætte indsatsen for bæredygtighed, økologisk mad i kommunens køkkener, øget fokus på grøn mobilitet / transport og energieffektivisering i tæt samarbejde med borgere, virksomheder og kommunens mange klimaambassadører.

§        Vi er aktuelt i gang med en trafikplan for Furesø. Mere end 60.000 biler passerer hver dag gennem Furesø på vej til og fra København, og 6000 furesøborgere pendler hver dag ud af kommunen. Vi har behov for effektive transportmuligheder og veje og god kollektiv trafik på bæredygtige vilkår.

§        Vi har foreslået, at mulighederne for en forlængelse af S-togsbanen mod nord undersøges. Vi vil også have bedre busforbindelser og bedre forhold for cyklister.

§        2013 kommer også til at handle om en ny affaldsplan, der øger sortering og genbrug og en spildevandsplan så vi kan hindre effekterne af den øgede mængde regnvand og de voldsomme skybrud.

§        Vi vil bryde den negative sociale arv. Furesø er en ressourcestærk kommune, hvor rigtig mange kan selv. Men vi har også en del udsatte familier, og vi har – som andre kommuner – en meget vigtig udfordring med at forebygge negativ social arv. Når børn vokser op i familier med problemer som ledighed, dårligt helbred, manglende lektiehjælp, dårlig boligsituation, misbrug og vold – ja så er der en meget stor risiko, for at disse børn ender i samme situation som deres forældre. Det er ulykkeligt for børnene og rigtig dyrt for kommunen og for samfundet.

§        Vi har derfor arbejdet for at styrke den sammenhængende forebyggende indsats, og her vil vi også sætte ind i 2013..

§        På børne- og skoleområdet, har vi socialdemokrater haft fokus på kvalitet og fremme af inklusion. Vi skal have alle med og holde et højt ambitionsniveau, så hvert enkelt barn får mulighed for at udvikle og uddanne sig så meget som muligt. Vi vil stille krav og have forventninger til hinanden og vi vil have børneinstitutioner og en skole, der bygger på klare værdier, - og vi har arbejdet for at vi skaber de bedste børneinstitutioner og folkeskoler i landet og ruste børnene til fremtidens udfordringer.

§        I 2013 vil fokus blive på, hvordan vi skaber de bedste rammer og den bedste børne- og skolekultur til gavn for de kommende generationer.

§        På sundheds- og ældreområdet har vi i 2012 arbejdet ud fra klare principper om: Hjælp til selvhjælp, længst muligt i eget liv, fokus på rehabilitering, koordinerede patientforløb, bedre udskrivningskoordination. Det handler om, at støtte op om borgerens muligheder for at leve et sundt, og aktivt liv hele livet. Planlægningen af et nyt pleje- og genoptræningscenter er en kæmpeopgave i 2013 og vi skal se på muligheden for flere ældreegnede boliger og ældrekollektiver – en målsætning, vi vil arbejde for i 2013.

§        På Kultur, idræt og fritids området fik vi etableret Farum sø sti og 2 012 blev året, hvor vi fik lagt kunstgræs og jordvarme i Farum Park, hvor FCN blev Danmarksmestre, hvor Furesø blev årets spil dansk kommune, hvor vi fik et egnsteater efter nogen dramatik.

§        Vi har fortsat udviklingen med gode idræts- og kulturtilbud. Vi har Kulturhuset i Farum, Skovhuset, Galaksen, Furesø Museer og bibliotekerne, og vi har fået etableret et rigtig godt samarbejde med de frivillige foreninger. Der er mange nye tiltag på vej, som ombygning af Satellitten, ny idrætshal, parkourbane og udstillingslokaler og nye aktivitetslokaler på Bybækgrunden. Vi har i 2012 også indført en årlig ungemusical, etableret et Ungehus og gennemført caféaftener på Billen. Det er i høj grad de unge selv, der får lov at tage ansvar.

§        Endeligt er det en stor glæde, at Flyvestation Værløse er blevet åbnet for offentligheden i 2012 og ikke mindst takket være en stor frivillig indsats fra ”Åbningsgruppen”, hvor Lone Christensen og Steen Prydtz gjorde en stor indsats. Steen Prydtz er blevet årets Furesøborger 2012, en stor ære og glæde at det er en socialdemokrat, stort tillykke. På Flyvestationen har vi nu adgang til et helt nyt smukt naturområde, der skal bevares og beskyttes, men der er også mulighed for kultur og fritidsaktiviteter, nye boliger og spændende ny erhvervsudvikling på området. I 2013 vil vi arbejde for at få en aftale på plads om udviklingen af hele flyvestationsområdet, så området kan anvendes til gavn for og sammen med furesøborgerne. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.  

§        Vi er stadig opdelt på to rådhuse, men lige før jul vedtog byrådet med alle stemmer for, at Furesø Rådhus i fremtiden skal samles på én adresse. Der har været meget spin i medierne om, hvad et rådhus skal koste, og det har været svært at komme igennem med den sande historie om sagen: Vi har reduceret administrationen med 23 pct. og vil samle rådhuset et sted, - vi er en samlet kommune. Der ligger nu et oplæg til, at Rådhuset placeres i Værløse. Det er sund fornuft med et samlet rådhus, der kan spares penge i husleje og transport ved at vi lokaliserer rådhus-administration i tidssvarende bygninger.

§        Vi har i modsætning til venstre ingen tanker om nye prestige rådhusbyggerier, men blot at sikre gode rammer om service og administration. Hvordan det så skal være må besluttes i 2014.

§        Samtidigt vil vi fortsætte den gode borgerdialog om udviklingen af lokalsamfundene. Borgerne skal opleve god service og indflydelse på udviklingen.

§        Furesø skal fremover være en sammenhængende attraktiv grøn kommune med ens skat, et rådhus og et fællesskab af ressourcestærke aktive borgere.

§        Min mor og far, der oplevede 2. verdenskrig, lærte mig, at man skal kæmpe for det man har kært og holder af, og aldrig give op. Vi socialdemokrater holder af Furesø, og i kan regne med, at vi vil fortsætte med at kæmpe for vores fællesskab.

19. november 2013 er der byrådsvalg. Vi i socialdemokratiet og i valggruppe 1 står stærkt, og vi vil kæmpe ufortøvet for at bevare flertallet, så vi kan fortsætte fremgangen i Furesø med Ole i spidsen

Den Grønne Bølge i Furesø

Den Grønne Bølge i Furesø

Venstres nye borgmesterkandidat Gustav Juhl er en stor tilhænger af fri bevægelighed for privatbilismen, uden rødt lys og trafikreguleringer. Det ville da også være dejligt, hvis der altid var god plads på vejene, tryghed i trafikken, medvind på cykelstierne og konstant grøn bølge så vi alle uden ophold altid kunne komme frem.

I den reelle trafikverden må man bare konstatere, at hverken Gustav eller Palle er alene i verden, og at der er mange trafikanter på vejene.


Borgerne i Furesø har nemlig travlt. 6.000 Furesø borgere pendler hver dag til arbejde og anden aktivitet uden for kommunen. Samtidigt strømmer ca. 60.000 biler dagligt gennem Furesø, der er porten mellem Nordsjælland og hovedstaden København. Furesø er en meget trafikbelastet kommune. De mange privatbiler pendler gennem kommunen fra nord, især ad Hillerød motorvejen og Frederiksborgvej, ad Slangerupvej og Bundsvej, Kirke Værløsevej og Kollekollevej og Ballerupvej. Det betyder, at ca. 80 procent af trafikken, der hver dag går gennem Furesø, er samfundsborgere fra andre kommuner, der skal ud i realøkonomien og yde deres daglige indsats, men som blot belaster vejnettet i Furesø uden at tilføre vi, der lever her, andet en trafikbelastning, miljø- og støjgener.


Svaret er ikke, som Venstre tilsyneladende foreslår, at gøre vejene i Furesø større og bredere og at slukke for lyssignalerne.


Furesø har brug for en effektiv infrastruktur og trafikløsninger, der gør det muligt og fremkommeligt for alle os Furesø borgere at komme frem og tilbage. Vi skal kunne komme til og fra hjem og arbejde, uddannelsessted, indkøb, bytur eller besøg hos familie og venner på den mest effektive og mindst klima- og miljøbelastende måde.


Det er derfor vi arbejder på en ny samlet trafikplan, som borgerne i kommunen med rette er vældigt interesserede i. Målet er at øge fremkommeligheden, så færrest muligt hænger i kø. Samtidig skal Furesø være trafiksikker og tryg for de svage trafikanter, særligt vores børn. Vi vil have trafikløsninger, der er energieffektive, udleder mindst mulig CO2, og som er støjsvage. Endeligt vil vi gerne i Furesø udvikle smukke byrum, der ikke er belastet af megen gennemkørende trafik.


Vi skal arbejde for at lede den gennemkørende trafik udenom kommunens indre vejnet og skabe mere plads for de lokale pendlende borgere. Vi må derfor skabe mere effektive kollektive trafikløsninger i form af effektive S - busser der kører nord - syd fra Hillerød til København langs motorvejen og Vest – Øst fra Frederikssund og Frederiksværk mod hovedstaden, og arbejde for at forlænge S-banen til Hillerød eller mod Slangerup – Frederiksværk. Vi må også overveje Park and Ride anlæg, fx. i forbindelse med højfrekvente og effektive bus løsninger på Hillerød motorvejen.


Lokalt vil vi satse på at få så mange borgere som muligt over på cykel, det er både sundt og miljøvenligt. og vi vil have et effektivt kollektivt transportsystem i Furesø.

Det er vigtigt at vi alle deltager i debatten om Furesøs kommende trafikplan som fremlægges for borgerne i starten af 2013 – Vi skaber nemlig løsninger sammen.

Derfor skal opfordringen lyde til Venstre i denne og andre sager: Lad os nu tage debatten på et seriøst og oplyst grundlag. Der findes ingen lette snuptagsløsninger

Furesø genbruger regnvand - Win Win

Onsdag 12. september kl. 8.00 stod jeg her og mærkede regnvandet fosse på min hånd fra svømmehallens tag og nye tagrende ned i regnvandsanlægget, der leder vandet ud i et smukt regnvandsbassin. Regnvandet bruger driftsgården til vanding af planter og træer, salamandere og frøer lever i bassinet, skolerne bruger økosystemet til biologistudier og vi vil allesammen kunne bruge bassinet som skøjtebane når det bliver vinter og frost.

Hele 4 ting, blot ved at genbruge regnvandet - det er super at bo i en klimakommune.

Et sammenhængende og mangfoldigt Furesø

Preben Sandberg Pettersson d. 03. maj 2012

 
”Den som vil og yder sit, skal aldrig hjælpes for sidste gang”, Svend Auken 2010

• Min vision for Furesø er en sammenhængende og mangfoldig kommune, hvor der er plads til alle og gode frie muligheder for alle, med respekt for fællesskabet. En kommune, der ikke er opdelt i os og dem, syd og nord, øst og vest. Et sted hvor vi står sammen med og for hinanden.

• I min vision udvikler vi Furesøs bydele i et samarbejde der bygger på de lokale borgeres engagement, behov og ønsker og hvor vi inddrager borgerne i alle beslutninger, der vedrører deres lokalområde med respekt for hensynet til hele Fællesskabet i Furesø. Et godt eksempel er planlægningen af den fremtidige busdrift i 2013 i tæt samarbejde med de aktive borgere i bydelene, renoveringen af Farum Midtpunkt, der foregår i tæt samarbejde med beboerne og klimaindsatsen, der gennemføres ude på skoler og institutioner drevet af aktive klimaambassadører blandt borgerne; voksne, børn og unge.
• I mit fremtidige Furesø arbejder vi for en effektiv forebyggende social- og sundhedsindsats, så flere borgere blive i stand til at klare sig selv og borgernes sundhed stadigt øges. Det drejer sig fx. om forebyggelse og projektet ”Bevar dig vel”, hvor vi giver ældre medborgere livskvaliteten tilbage gennem hjælp til selv at klare så mange af dagligdagens gøremål som muligt. Vi sætter også ind med forebyggelse over for familier i krise for at skabe grundlag for at de kan klare sig selv og passe arbejde og skole, så vi undgår yderligere social nød og elendighed og sikrer, at ikke flere børn end højst nødvendigt skal anbringes uden for hjemmet.
Skatten i Furesø skal harmoniseres fra 1.januar 2014, så kommuneskatten og grundskylden i hele kommunen fastsætter på Værløse niveau, og særskatten for
Farum borgerne ophører, dette vil yderligere bidrage til øget sammenhængskraft og lige grundvilkår nord og syd for Mølleåen.

Furesø byråd - budget 2013

 
Ordførertale Furesø byråd 10 oktober 2012 - vedtagelse af budget 2013
 
Jeg er glad og stolt over at være med at fastlægge et gennemarbejdet 2013 budget for Furesø. 2013 budgettet sikrer en fortsat ansvarlig økonomi og social balance. Det skaber grundlaget for et godt serviceniveau for kommunens børnefamilier, børn, unge og ældre og mulighed for at udvikle Furesø som en attraktiv, grøn bosætningskommune.
 
Vi kan med anlægsprogrammet på godt 80 mio. kr. forsætte klima-, miljø og energi-effektiviserings-indsatsen, genoprette og renovere kommunens bygninger, veje, stier, anlæg og pleje naturområder. Vi gennemfører en række nye udviklingsinitiativer giver mulighed for flere idrætsfaciliteter, vi sætter turbo på bolig- og byudvikling og vi investerer i skoler og dagtilbud, vi skaber bedre forhold for erhvervslivet og vi tager initiativer, der øger udsatte gruppers inklusion på arbejdsmarkedet. Vi skaber økonomisk udvikling og flere arbejdspladser. Vi åbner Flyvestation Værløse til gavn og nytte for os alle sammen.
 
Det er fantastisk som Furesø har ændret sig siden 2010 hvor det nye byråd trådte til. I 2010 var økonomien i Furesø presset. Udfordringen var at sikre et godt serviceniveau og skabe plads til udvikling i hele kommunen, at få skabt balance i kommunens økonomi og saneret Furesø-gælden gennem en genforhandling af Furesø aftalen.
 
Det er lykkedes. Der er nærmest tale om det man i Erhvervslivet kalder for ”a turn around”. Den store gæld og kredit klemme er lettet gennem Furesø-aftale II, de årlige budgetter er i balance og holder, vi har fastholdt et godt service niveau og har nu taget fat på at udvikle kommunen.
 
Det har ikke været nemt og at der har skullet udvises stor ansvarlighed og vilje. Siden det nye byråd trådte til i 2010, er der gennemført effektiviseringer for mere end 70 mio. kr., og med Budget 2013 når effektiviseringerne samlet op på 95 mio. kr. Omkostningerne til administration er faldet med 26 procent siden 2008.
 
Vi har vi skabt plads til nytænkning, udvikling og begejstring – og vi kan alle med stolthed svare på spørgsmålet: ”Hvor du fra – med - "Jeg er fra Furesø”.
 
Det har været hårdt, men glædeligt er det, at resultatet er godt og Furesø kan blive en samlet kommune i 2014, hvor vi fjerner skatte muren nede ved Fiskebæk. Alle Furesø borgere får samme skatteniveau i 2014, hvor særskatten i Farum på 2,3 procentpoint endeligt forsvinder. Fra 2014 vil alle borgere i kommunen opleve den samme skatteprocent på 24,9 procent. Furesø borgerne i ØST og VEST, SYD og NORD vil herefter have samme kommuneskat. Og allerede i 2013 sætter vi skatten ned med 1 procentpoint – og med statstilskud
 
Jeg vil godt takke borgmesteren for at have taget têten og styret kommunen i denne fornuftige retning, men jeg vil også takke byrådet for at have stået sammen og bakket op om den store indsats, der er blevet ydet. Vi har bevist at det ikke er tomme ord, Vi skaber i praksis løsninger sammen i Furesø.
 
Jeg kan med stor glæde oplyse, at vi socialdemokrater selvfølgeligt kan støtte dette meget perspektivrige budget.

Furesø - Den Grønne Klimakommune

Preben Sandberg Pettersson d. 06. maj 2012


"Vi arver ikke jorden fra vores forældre, vi låner den af vores børn”. [Indiansk ordsprog]

• Min vision er at Furesø kommune er 100 % baseret på energiforsyning fra vedvarende energikilder som solenergi, vindmøller, varmepumper og geotermi og at vi over de kommende år får udfaset brugen af fossile brændstoffer som olie, kul og gas.
• Furesø kommune skal forsat være Klimakommune, der er på forkant på Klima, Energi – og Miljøområdet og vi skal fortsat investere i energirenovering af kommunens ejendomme.
• Målet er at nedbringe klimabelastningen gennem CO2 udledningen, omstille energiforsyningen i Furesø, nedbringe energi forbruget, spare på kommunens driftsbudget og det private energiforbrug hos borgere og virksomheder og skabe nye arbejdspladser.
• Dette kan vi gøre ved at investere i smartere mere klima- og energieffektive løsninger og ved at ændre adfærd, så vi bruger energiressourcerne mere effektivt i kommunen, hos borgerne og i virksomhederne. – Det er sund fornuft.
• Her er det vigtig at give kommunens borgere og ansatte mulighed for at deltage og opleve nytten af indsatsen, og derfor er det vigtigt at vi bruger de mange klimaambassadører, der er aktive på skoler, kultur- og idrætsinstitutioner og bygninger og som sørger for at begrænse og effektivisere ressourceforbruget af el, varme og vand til det nødvendige. Vi skal også bygge videre på det gode samarbejde med kommunens erhvervsliv og borgere, hvor der er gang i klima- og energirådgivning med meget stor lokal tilslutning.
• Visionen for Furesøs fremtid handler om at fremme brugen af vedvarende energi; solceller, solfangere, jordvarme, varmepumper og vindmøller, og effektive løsninger på afledning af monsterregnvand og skybrud, og fremme af grønne trafikløsninger. Flere skal op på cyklen og vi skal have mindre fossilbrændstofbaseret kørsel i kommunen, i den kollektive trafik og i privatbilismen. Vi skal have flere over i den kollektive trafik, den kollektive trafik skal gøres stadig mere effektiv og der skal skabes bedre sammenhæng mellem S tog og busser.

Vækst i Virksomhederne, uddannelse og beskæftigelse

Preben Sandberg Pettersson d. 08. maj 2012


Min vision er også, at vi i Furesø vedbliver med at skabe vækst i antal virksomheder og arbejdspladser og at vi lokalt fortsætter den store og effektive indsats for at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Erhvervsområderne i Furesø; Farum Erhvervsområde, Jonstrup / Walgerholm, Kirke Værløse vej, Lejrvej, Bytorvet i Farum og Værløse bymidte skal udvikles til state of the art erhvervsområder.

Flyvestationen Værløse skal bestå af grønne områder, beboelse og kultur- og medie erhverv i syd lejren og boliger i nord lejren, idræt, foreningsliv, kunst og kultur og caféliv i de mange bygninger. Erhvervslivet på Flyvestationen skal udvikles og fungere i tæt samspil med kunst, kultur og idræt og klimatilpasset til det grønne område.

Vores Jobcenter skal være blandt de mest effektive i landet til at få ledige i arbejde og samarbejdet med lokale virksomheder skal være i top.

Vi skal også i fremtiden utrætteligt satse på og arbejde for at unge mennesker skal have en uddannelse og et arbejde og noget at stå op til. Vi skal ligge blandt de bedste kommuner i landet målt på antallet af unge, der får en uddannelse.

Vi skal i Furesø skabe en endnu bedre folkeskole og hele tiden holde fokus på behovet for at reformere skole og daginstitutionsområdet. Målet er klart: Vores unger skal trives og lære noget, så de kan tage del i samfundet og være med til at skabe udvikling og fornyelse. Vi arbejder for at flere gennemfører folkeskolen og blive rustede til at tage en ungdomsuddannelse, et balanceret og mangfoldigt elevoptag på alle vores skoler, rummelighed i skolen og plads til børn med særlige behov, og løsning af de særlige læringsudfordringer for tosprogede og for at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem daginstitutioner, fritidstilbud og skoler.

Alle borgere skal have noget at leve for og stå op til.

Kultur, Fritid og idræt - og flyvestation Værløse

Preben Sandberg Pettersson d. 11. maj 2012


- Jeg ønsker et blomstrende kultur-, fritids- og idrætsliv i Furesø. Vi skal skabe rammerne for mangfoldigheden og for de frivilliges engagement til gavn for borgernes fysiske og mentale sundhed. I min vision har vi gode lokale kulturhuse og gode tilbud til borgere, hvad enten det er ældre, børnefamilier eller unge til at bruge vores naturværdier, sportsfaciliteter, grønne ude arealer og kulturtilbud. Der skal både være plads til professionelle og amatører, foreninger og street sport, udøvende deltagere og publikum.

- Flyvestation Værløse er en meget vigtig del af min vision for Furesø. Jeg ønsker at vi snarest får åbnet Flyvestationens grønne område på en måde, der gør det sikkert at færdes derude og nyde naturværdierne. Der skal være mulighed for at klappe et får og se på fuglelivet. Jeg vil gerne meget snart gå tur derude sammen med min familie. Vi skal også have sat gang i udviklingen af en stærk aktivitet på Flyvestation Værløse hvor der i min vision skal være et mangfoldigt og aktivt kultur- og fritidsliv og mange foreninger og åben adgang til naturværdierne. Lad 1000 blomster blomstre

- Flyvestationen skal bestå af grønne områder, beboelse og kultur- og medie erhverv i syd lejren og boliger i nord lejren, idræt, foreningsliv, kunst og kultur og caféliv i de mange bygninger. Der skal være en stærk borgerinddragelse og styring af aktiviteterne ved hjælp af borgergrupper.

- Det er helt på linje med formuleringerne i visionsgruppens arbejde ”Furesø Kommune vil være blandt de mest attraktive bosætningskommuner i hovedstadsområdet med et godt fællesskab, hvor vi værner om naturen, finder kreative løsninger, og hvor alle har mulighed for at bidrage til udviklingen af kommunen”.

Styr på Økonomien så vi kan udvikle Furesø

Preben Sandberg Pettersson d. 05. maj 2012

• Både i dag og i fremtiden skal der være styr på Furesøs kommunens økonomi og kommunen skal drives effektivt. Byrådet har fastlagt en finansiel strategi, der lægger linjerne for, hvordan Furesøs økonomi fremover skal styres, så budgettet holdes og der både er plads til at afdrage på gælden, yde alle borgere en god service og gennemføre effektiviseringer, der frigør penge til at udvikle og modernisere kommunen, så vi kan se fremtiden i øjnene. Det er vejen frem. Den linje kommer vi til at fortsætte i mange år.
• Jeg lægger vægt på, at der er styr på økonomien, så vi sikrer kvalitet i den service, der ydes i Furesø. Jeg er af den klare opfattelse, at vi netop udviser økonomisk og social ansvarlighed ved at styre økonomien stramt til gavn for helt almindelige mennesker, de skal nemlig ikke betale krisen
• Furesøs økonomi og budget skal bygge på bredt samarbejde, fastholde den ansvarlige økonomiske linje, og stadige effektiviseringer skal give plads til nye initiativer til gavn for borgerne i nord og syd, øst og vest..

Tillykke til Christopher

Kære Christopher

Vi er meget glade i dag. For over 20 år siden fik vi en sød lille dreng, som selv om du blev repareret for maveportforsnævring 6 uger gammel på hospital Edith Cavell i Bruxelles, hvor du også blev født, og havde meget ørepine som barn, så smilede du altid, var glad og lavede fis og ballade., som barn, og det gør du stadig

Fis og ballade lavede du også på Europaskolen, men både der, på 
Lille Værløse, Egeskolen og GG er noget hængt ved, du er en dygtig og eftertænksom dreng. 

Nu er du blevet en stor dreng, stadig sød og glad, med gå på mod og kampgejst, måske en smule ramt af den Petterssonske flegmatiske, afslappede tilgang til livet, hvor du fx. Mener at alting kan ordnes mens man ligger på sin seng, men du vil noget med livet, og det er vi glade for.

Derfor er du også blevet student, noget du har klaret selv og stået igennem, og du har fået en studentereksamen som nu kan bringe dig videre ud i livet. Vi er glade og stolte. Du vil tage et år med arbejde, det bakker vi helt op, du kan lige som jeg have god brug af at modnes og prøve kræfter, så du ikke som jeg skal bruge ti år på universitetet før du kan komme igang med tage fat på alle de store opgaver, der venter dig ude i verden.

Jeg er sikker på at det nok skal gå dig godt. Fortsæt med at have hjertet med dig, brug hovedet, vær modig og overvind dig selv, og være en god kammerat og kæreste. Så skal det nok gå altsammen.

Stort tillykke ønskes du af alle os her på adressen og vores udsendte i Bangladesh.

Indvielse af Oldtidssti - Eningshøj 6. juli 2013

Det er mig en meget stor glæde og ære at være inviteret til at tale ved indvielsen af Oldtidsstien langs Søndersø og Jonstrup.  Det er meget glædeligt, at Oldtidsstifonden nu har genskabt 2 oldtidsstier i vores smukke landskab så vi kan komme tæt på fortiden, forstå tidligere slægters færden her på egnen de seneste 10.000 år og få fortalt protohistorien om, hvordan Furesø området er blevet til.

Oldtiden definerer vi generelt som tiden før 1050, og som slutter med vikingetiden, og som altså sluttede – mere eller mindre – for godt 1000 år siden. Forståelsen af denne tid bygger på de ikke skriftlige kilder, der udgøres af arkæologiske fund i naturen og den måde naturen er formet på. Det betyder, at for at forstå oldtiden må vi ud at se på den.

Spørgsmålet er; Hvad kan fortiden fortælle os i dag, hvad kan vi lære og er det nødvendigt at kende vores fortid? For at starte med det sidste, Vi - historikere og arkæologer - har i mange år været enige om, at man er nødt til at kende fortiden for at forstå nutiden. Med en lille omskrivning af søren Kirkegaard kan man sige, at vi må forstå verden baglæns, for at kunne leve forlæns. Og her har vi brug for hjælp, til at læse og forstå de spor og tegn, vi finder i landskabet, så vi kan forstå baglæns og leve forlæns. Og der er meget at lære, et folk der kender deres fælles fortid passer på den fælles nutid, og vi kan bruge fortiden til at styrke vores fælles kultur og historie her i Furesø, så vi sammen kan passe på Furesø og på hinanden.

Slægter har haft deres gang her i Furesø gennem årtusinder, og sat sig spor, som man stadig kan finde, hvis man får lidt hjælp til at lede og se rigtigt efter. Slægterne har færdes i Furesø, fra de første jægere dukkede op for mere end 10.000 år siden – efterfulgt af bondestenalderen, bronzealderen, jernalderen, vikingetiden, middelalderen og frem til vores tid.

Disse slægter har kæmpet for at overleve og frariste naturen de mange goder, de har gennemlevet de store udfordringer: istid, jagt og landbrug med få redskaber, lavt foldudbytte under 1300-tallets krise, epidemier, kampen med herremanden og kirken om udbyttet, reformation i 1536, og endeligt frisættelsen med landboreformerne i 1790erne: udskiftningen, fællesskabet og den individuelle lykke. Når man læser i bogen om Furesøs historie om de lokale fortidsminder, der er langs denne smukke oldtidssti, fornemmer man furesøområdets udvikling fra oldtiden over historisk tid hvor området blev opdyrket under herremanden Jon, senere blev kirkegods under bispen i Roskilde i 1370, og tilfaldt kronen da kirken mistede sit gods under reformation i 1536, og under landboreformerne i 1792 givet tilbage til områdets bønder og husmænd i Jonstrup og ved Søndersø. Et af de smukkeste områder i Furesø, hvor slægternes virke gennem årtusinder har sat sig spor i form af dysser og grave, hulveje og stier.

Når man står her på Eningshøj, en gammel rekonstrueret gravhøj fra Stenalderen, kan man se ud over det smukke område. Man kan godt forstå at gravhøjen er lagt her, et smukt sted med god udsigt. Det er derfor et godt sted at starte turen rundt på Oldtidsstien, som bringer os til Alugodgraven, nede ved vandskelsvejen, over flyvestationens startbaner, en gammel smeltevandsslette fra seneste istid, hvor vejen følger vandskellet mellem Roskilde fjord og Øresund. Man kan se for sig udviklingen fra Urskoven i Jonstrup, der langsomt blev fældet og ryddet af bønder for 6000 år siden, og de der efterlod gravhøje og dysser som her på Eningshøj, og Alugod-graven, hvor man har gjort rige fund i form af et sølvsmykke indridset med ordene Alugod, som man mener, er navnet på kvinden, man har fundet skellettet af.

Sporerne i landskabet er også stier og hulveje, der har boret sig ned i landskabet af generationers færden til fods, med oksekærre og heste. Det kan man blandt andet se ved langdysserne ved Hejrebakken og ude ved skovlystvej. Der var allerede dengang megen trafik i gennem Furesøområdet, der lå helt centralt i Nordsjælland.

Vi lever i en hurtig tid, hvor vi bombarderes med information om alt muligt vigtigt og uvigtigt. Det er vigtigt at få plads og tid til fordybelse, forstå fortid og nutid og se vores tid i sammenhæng med tidligere slægters stræben. Oldtidsstifonden er derfor et fremragende initiativ, der leder os på sporet af vores fortid og kulturhistorie, som ligger lige der for fødderne af os midt i vores skønne natur.

Tak til Oldtidsstifonden og i særlig grad til Jens Hald, der som fondens stifter har taget initiativet, doneret midlerne og lagt masser af frivillig arbejdskraft i projektet. Og mange tak til Jens Halds far professor Anders Hjorth Hald, der har medvirket til at Jens har fået denne gode interesse for oldtiden, og har brugt sin fædrene arv til at finansiere disse gode almennyttige stier, som vi alle kan få glæde af. Både os der er ældre, børnefamilier og skolebørn, vil med oldtidsstien få adgang til at blive beriget med oplysning om den spændende fortid. Af hjertet tak – fra mig, byrådet og borgerne i Furesø. Jeg glæder mig til at komme ud for at prøve stien.

Tale til William

 

Kære William

 

Du blev jo født tidligt om morgenen  17. juli 1998 på Herlev sygehus. Jeg  var den første du havde kontakt med. Først hylede du, men du blev hurtigt rolig i fars arme, men faldt først helt til ro da du kom over til Mor.

 

Du var en smuk lille dreng, stille og rolig, og du tog hurtigt godt for dig af retterne,  både højre og venstre og blev hurtigt en glad og fræk dreng , som hele familien holdt af. Faktisk kan jeg ikke erindre, at du nogen sinde har været sur, selvo m du altid har haft temperament. Det s kyldes  nok  din energi og at du er mege t konkurrenceminded. Allerede  som 5 årig spillede  du P lay station så ivrigt, og blev så sur på spillet  ikke gjorde som du ville , at du trak hele spilleapparatet på gulvet. Du v ille vinde, du var allerede den gang en fighter . Siden d a  har jeg kun et par gange oplevet lidt teen age sur hed, men det går hurtigt over. M an skal bare lade dig være og ikke stille dig for mange spørgsmål, især ikke om morgenen.

 

Du er ikke bange for noget, men går på med stor energi. Det eneste du frygter, er  kedsomhed og lektier. Jeg er bange for at du er præget af den petterssonske tilgang til lektier: ”Hvorfor lave lektier, når jeg ved,  at jeg godt kan lære det alt sammen, når jeg får tid og brug for det”.

 

Nogen forveksler vores  tilgang med dovenskab, men det er jo svært at bevare motivationen, når man gang på gang bekræftes i,  at man uden at røre en finger alligevel får gode resultater . Enten er du ret smart, eller også er skolen ikke meget værd. Jeg tror på dig, men skolen må nok også lige tage sig lidt sammen hvis de skal matche dig.

 

William, du har simpelthen altid været en  fighter.  I din tidlige fodbold karriere – du var 5 – 6 år - i Gunners Woluwe st. Pierre  hvor vi boede og du spillede sammen med Sebastian, Frederik og Jonathan. D er var  også  en gruppe japanere på holdet, som vi fornemmede ikke helt forstod spillet,  men de fyldte på banen. Du var  ofte så ivrig hvis kampen udviklede til lidt uhensigtsmæssigt og du sad på udskiftningsbænken, at du blev helt rød i hovedet og råbte, sæt mig ind, så skal jeg nok vise dem.  En  vilje og  evne du har beholdt  i Værløse boldklub, og i AB. D u har altid gjort det godt på banen, og jeg har altid været stolt af dig. Du er heller ikke ueffen til at kommentere kampe på tv, og også her kan temperamentet løbe af med dig, især hvis du mener at høre ukvalificerede vurderinger fra de tilstedeværende i stuen  eller dommeren dømmer forkert. Det kaldes engagement.

 

Du er en rigtig god ven, og du har altid haft mange  venner  og været god til at få venner, både i Bruxelles og i  Værløse er der mange.  Jeg tror din evne til at få venner  skyldes din engagerede livsindstilling,  din  charme, selvtillid og lækre hår , og fordi du altid har været en holdspiller Du er  også  et meget engageret menneske i samfundsforhold, og du stiller ofte vanskelige politiske og samfundsøkonomiske spørgsmål,  lige som din bror og søster,  og er ikke bange for en god lille familie  diskussion  ved aftensmaden .

 

Du skal vide, at i  vores familie har vi været socialdemokrater i generationer. Selv er jeg meget inspireret af en af de helt store i dansk politik, Svend Auken, som har sagt, at ” Den som vil og yder sit, skal aldrig hjælpes for sidste  gang”. Dybest set er det kernen i de solidariske åbne samfund, hvor det stærke fællesskab og sammenhold skaber rammerne om den enkeltes frihed til at tænke, tale og blive lykkelig.   Et hold spil, hvor der er plads til konkurrence og individuelle præstationer, men hvor der altid er en ven og kammerat der vil hjælpe, hvis man har brug for det.

 

Da jeg gik på universitetet spillede jeg fodbold i arbejderidrætsklubben ”Røde Stjerne”. Der var 3 kriterier for at komme på holdet: Man skulle spille godt, passe træningen og være en god kammerat. Selv scorede jeg højest på at være en god kammerat.

 

Som du ved ,  er jeg meget inspireret af d en britiske økonom Richard Layard, medlem af det britiske Overhus for Labour og professor på London School of Economics . Han  har lavet analyser af, hvad der gør mennesker lykkelige. Det er ikke materiel velstand, en ny bil eller en ny båd,  et playstation 4, et nyt spil, det at være kendt, lykkepiller eller viagra. Det der gør mennesker lykkelige er , at være med i menneskelige fællesskaber, at have noget at stå op til og kæmpe for, at tage fat på udfordringerne i samfundslivet og at modtage anerkendelse og kærlighed - at blive holdt af og have nogen at holde af. (Layard, Happiness, LSE 2010).

 

 

Kære William, fortsæt dit engagement, værd flittig og god, sørg for at blive lykkelig og  hvis alt andet glipper, så vær i hvert fald  en god kammerat.

-----

William Shake speare skrev teater og William Erob rere n indtog England, spørgsmålet er hvad du skal drive det til. Dit fokus har altid været på fodbold, men du har også talt om at ville  være økonom, og her til sidst A dvokat. Jeg har sagt til dig, at det er meget sjovere at sigte mod et job som embedsmand el l e r politiker . Dit svar har dog været klart og tydeligt: ja  ja  men advokater tjener mange penge”.   ja ja, men de advokater jeg kender arbejder 16 timer i døgnet.

 

Din Farmor sagde altid: ”Det skal nok gå alt sammen, når bare vi holder sammen. Hun mente at vi ikke skal være bange, tro på fremtiden og at vi skal passe godt på os selv og hinanden” Din Farfar var mere direkte; han sagde ofte, at ma n ikke skulle gå og tro  at  de  stegte duer ville komme flyvende, men at man var nødt til at arbejde hårdt og være flittig”.  Selv har mit motto altid været: ”Work hard and have fun”, Livet skal være smukt, arbejdsomt og morsomt.

 

Lad mig slu tte med at citere en glad dreng jeg kender. Det  er et citat der står i en gæstebog  i et gæstehus  i Bandarban provinsen i Bangladesh:  ”Good Food, thikache, William bhai” God mad, alt i orden, bror og ven William”. Det er dig og din afslappede livsindstilling i en nøddeskal”:  Livet  er godt med god mad, det skal nok gå, jeres ven William,  et afslappet konkurrencemenneske og en holdspiller, der sagtens kan sætte sig op  til noget stort, n år det gælder,  men heller ikke før.

 

Tillykke med dagen min dreng, vi  er glade og stolte af dig. Jeg  er sikker på at det nok skal gå dig godt, når bare du fortsætter med at være en flittig   og dygtig  holdspiller og en god kammerat.

 

Hurra.

 

 

 

Sølvbryllup 4. juli 2012

Kære alle sammen – kære Jytte min egen sjæleven og kæreste

Jeg har det som vi altid har været sammen, og det er helt ufatteligt som tiden er gået og vi stadig er glade for hinanden og helt utroligt hvad vi har oplevet sammen og stadig oplever hver dag, hvor vi lever livet derudaf i sandheden og kærlighedens tjeneste.

Vores liv er som skrevet ud af Viggo Stuckenbergs digt; ”To som elsker hinanden”, som er skrevet for over 100 år siden:

”Thi to, som elsker hinanden, kan volde hinanden mer' ondt
end alle de argeste Fjender, som hævner sig Jorden rundt;

og to, som elsker hinanden, kan læge de ondeste Saar
blot ved at se på hinanden og glatte hinandens Hår.

Sådan er samlivet med dig – aldrig kedeligt, altid med musik og spænding, smukt og lidenskabeligt.
Jeg tror at din store tålmodighed med mig, og min rastløshed og livsmod og vores fælles kærlighed er årsagen til den fantastiske dynamik, der er mellem os og som gør, at vi hver dag har lyst til at stå op og være glade for at være i live, være sammen, tænke på og tage os af børnene, venner, familie og kollegaer og møde udfordringerne ude i livet.
Vi mødtes i august 1983 til en fest i et kollektiv på 5.juni plads på Frederiksberg. Jeg var i karnevalsgruppe og sambaorkester med Bo, en arkitekt der boede i kollektivet og du gik på seminariet med Inge, der havde været kæreste med Ullas bror.
Jeg glemmer aldrig min score bemærkning, som var ”kommer du fra Bornholm”, hvilket du gjorde, da du lige var kommet hjem fra ferie. Vi sad ude i haven, tiden gik og det blev vist mørkt, måske dansede vi, og siden har vi været sammen – næsten hver dag.
Det var lidt som Benny Andersen har skrevet i sangen ”da jeg mødte dig”: Det var dengang jeg altid var så pløret, at jeg hældte fadøl ud af øret”. Jeg var i gang med historiespecialet på 2. år. Men du løftede sløret fra mine øjne og gjorde mig til et lykkeligt menneske, der fik skrevet specialet færdigt, læste Forvaltning på RUC, vi flyttede i rækkehus i Vigerslev, fik arbejde, blev gift og vi fik vores egen Marie, Christopher og William og blev efterhånden nyttige samfundsborgere, selv om vi begge to i virkeligheden er et par hippier der tror på peace, love and understanding.
Og det har aldrig været kedeligt.

Kærligheden startede på 5. juni plads, på 1.st sal i Sommerstedgade på Vesterbro, gik over Søndervangs allé i Vigerslev, så 3 år i Avenue Albatros i Bruxelles, så 7 år på Mosestedet i Værløse, så igen 4 år på Avenue des Franciscains i Bruxelles, og så her på Åkandevej, hvor vi har boet i 7 år.

Vi er samfundsøkonomiens nomader, vi har oplevet Europas velfærdsstater, markedsøkonomier, skoler, arbejdspladser og kulturliv sammen på kryds og tværs, Vi har budt os selv, børnene og hinanden masser af udfordringer, men sjovt har det altid været og Kærligheden har overvundet alt.
En af Sverige store rock poeter, Ulf Dageby, fra rockbandet ”Nationaltheatren” har oversat teksten til Bob Dylans ”Tomorrow is a long time” til den smukkeste svenske poesi, der netop på min fars sprog udtrykker min indre smerte og kærlighed til dig.
”Om i dag inte var en ensam landsväg, och i natt en vild och kroki g sti, om i morgon inte kennas så uändligt, då är ensamhet et ord som inte finns”
Men bara om min elskade vänter, om jäg hör hennas hjärtas sakta slag, båra om hun låggar tät ind till mäg, kan jåg bli,, den jäg vår igår”...  
Tak for alt og de mange gode år, sølv stænk i dit smukke hår..
Jeg glæder mig allerede til de næste år og de mange gode ting der venter os sammen derude på livets landeveje i den globale verden og fællesskabet her i Furesø... eller hvor vi nu en gang lever, bare vi er sammen.
De kommende år vil vi opleve sammen med livsglæde, og bruge det man på fransk kalder for ”couer, crâne et courage” – hjerte, hovedskal og mod, så skal det nok gå alt sammen, som min mor og far lærte mig, man må bare aldrig nogen sinde give op, men kæmpe for det man har kært.
Når bare jeg må være sammen med dig og med lidt hjælp fra gode venner og familie, så lover jeg at gøre mit bedste i kærlighedens og sandhedens tjeneste.
Tak for 25 kanon år - og tak til alle som fejrede vores store dag børn, familie og venner.

25 år i Statens og sandhedens tjeneste

Det er svært for mig at forstå, at det er mere end 25 år siden jeg trådte ind af døren til Erhvervs- og Vækstministeriet og i statens og sandhedens tjeneste.  Det har været en rigtig god tid: 11 ministre, 4 Depchefer, 5 ambassadører, og en lang række direktører, afdelingschefer, chefer og kollegaer i centraladministrationen, i Erhvervsorganisationerne, på advokatkontorerne, i EU systemet og i Europas hovedstæder. Meget papir er blevet læst, notater skrevet, telefonsamtaler ført og møder afholdt. Jeg er helt svimmel ved at tænke på de mange arbejdstimer.

 

Jeg vil fortælle lidt om min tid i ministeriet, men jeg kender min Macchiavelli:”Magtens pris er tavshed”, så jeg vil holde mig til et par personlige oplevelser.

 

Jeg startede min tid i Danmarks Erhvervsfond, som sekretær for det nyoprettede Eksportfremmeråd. Udover mødeoplæg og referat havde jeg ansvaret for, at der var cigarer, cerutter og cigaretter til brug ved møderne. Et meget stort ansvar.  

 

Måske fordi jeg var god til at huske smøgerne, turnerede jeg allerede i 1989 til departementet i Industriministeriet. En dag måtte jeg forstyrre min kontorchef Holger Eriksen på hans kontor med følgende melding: ”Holger vi har et problem; Erhvervsfremmeloven og midlerne skal statsstøttegodkendes af EU-kommissionen”.

Holger Eriksen så bestemt på mig, og udtalte med fast stemme: ”Preben, vi har ikke problemer, kun opgaver”. Samme Holger belærte mig i øvrigt om et vigtigt ledelsesprincip, som jeg aldrig har glemt. Det er den såkaldte ABE teori; der går ud på, at når en fuldmægtig kommer ind til kontorchefen med en ABE på skulderen, så skal chefen sørge for at fuldmægtigen tager ABEN med ud igen. Siden den dag har statsstøttesagerne været min opgave og min skæbne. Og det har ført til meget: men en af de største og mest pudsige var oplevelsen da jeg var til statsstøtte konference i Trier og blev hentet i Luxembourg lufthavn i en LIMO af en meget høflig chauffør i Uniform. Jeg tænkte fantastisk så godt de behandler statsstøttefolk hernede, vi er i høj kurs, det må jeg fortælle derhjemme. Indtil Asger Petersen fortalte mig at jeg stod på deltagerlisten og i chaufførens papirer som ”Head of state.”

 

Efter 3 år i Bruxelles og opgaver med skibsfinansiering, stål og EU sager i Erhvervsministeriet, endnu 4½ år i Bruxelles med formandskab, konkurrenceforordning, EF-patent og servicedirektiv, en god tid i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og retur til det departementet, er jeg nu for alvor blevet klar over, at arbejdet i ministeriet drejer sig om – ikke at løse problemer – men at løse opgaver og skabe resultater og løsninger – helst af den holdbare slags.

 

Det har været en fantastisk god læreproces, som en anden Candide i Voltaires roman fra 1759, har jeg lært , at verden er menneskeskabt, og det er os selv med vores sunde fornuft som skal løse verdens problemer . Jeg har også lært, at man ikke som embedsmand kan skabe rigtigt gode løsninger alene og isoleret. Næh det er med de gode løsninger og holdbare resultater ligesom med kærlighed, og jeg er en erfaren mand, der har været gift i mere end 25 år. Kærlighed og løsninger på arbejdsopgaver bliver bedre af at blive delt og når man er mindst 2 der samarbejder.  

 

Samarbejde har vi altid været gode til i Erhvervs- og Vækstministeriet. Jeg altid har haft rigtigt gode chefer, kollegaer og der har altid været et fantastisk samarbejde. Det har altid været sjovt at gå på arbejde og kaste sig over de spændende udfordringer. Ja, jeg havde aldrig klaret det her job, hvis ikke så gode chefer, kollegaer og familie.

 

Faktisk er det som om at chefer og kollegaer i den tid jeg har været her hele tiden er blevet bedre og bedre, og jeg er meget glad for jer alle, og især Sidsel, Lisbeth og Michael, som viser mig stor tillid og plads til selvstændighed i løsning af opgaverne.   

 

I min tid i Bruxelles lærte jeg af en fransk kollega en leveregel, der vist nok også stammer fra en af de franske filosoffer. Budskabet er, at for at klare sig igennem livets udfordringer kræves der 3 ting: Couer, Cranê et Courages / Cojones. Det betyder, at man skal have hjertet couer med sig, bruge hovedskallen (Crane og serveren indeni), og udvise mod (cojones). Det tror jeg på er vigtigt i bagagen som embedsmand – ministerens, de folkevalgtes og folkets tjener – for at kunne lave gode og holdbare løsninger.

 

Jeg vil godt sige tak til jer alle for de mange års samarbejde - og til alle der har hjulpet en gammel dreng lidt på vej.  I kan regne med mig, så længe jeg kan gøre en forskel ved brug af Couer, Crane et Cojones.